engelsk sprog

Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand og flere andre steder. Det er officielt sprog i flere afrikanske lande og i Sydasien. Det er desuden det mest udbredte internationale sprog (dog talmæssigt overhalet af mandarin). Engelsk er det andenmest talte modersmål i verden med ca. 480 millioner brugere i 2005.

Sproghistorie

Det engelske sprog er tættest beslægtet med frisisk. Engelsk og frisisk hører til den vestgermanske gren af den germanske sprogfamilie ligesom nederlandsk (hollandsk), nedertysk (plattysk) og (høj)tysk.

Udviklingen af sproget begyndte i det 5. århundrede e.Kr. med anglernes og saksernes erobring af Britannien, efter at romerne havde rømmet landet. "Anglerne, sakserne og jyderne" (som stammerne blev kaldt hedder ifølge den gamle engelske overlevering) kom fra nutidens Nordtyskland og nærmere bestemt Slesvig-Holsten og var dermed oprindeligt danskernes sydlige naboer på den jyske halvø. Fold ud

I vikingetiden var engelsk under intens påvirkning fra nordisk, idet den østlige del af landet var under danske konger (Danelagen) og den nordlige del under norsk herredømme, og der blev indlånt adskillige ord, f.eks. window (oldeng. ēagþyrel, ēagduru) og they (oldeng. hī), og mange indfødte ord fik en mere nordisk udtale, f.eks. sister (oldeng. sweoster), give (oldeng. ġiefan; ġ = [j]), egg (oldeng. ǣġ).

Med normannernes erobring af England i 1066 blev fransk det overklassens sprog i flere århundreder, og store dele af det germanske ordforråd blev udskiftet eller fortrængt til lavsproget. Franske låneord er f.eks. flower (fr. fleur), faith (fr. foi, ofr. feit), finish (fr. finir (finiss-)) pay (fr. payer), please (fr. plaisir).