Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

familiesammenføring

Wikipedia

En familiesammenføring er en tilladelse til sammenføring af familie-medlemmer, der befinder sig i forskellige lande. Ved en familiesammenføring udsteder man en opholdstilladelse til den person, der ved sammenføringen flytter til det land, hvor familiesammenføringen finder sted.

Danske regler

I Danmark stilles der i dag en række krav for at en familiesammenføring kan finde sted. Disse krav omfatter blandt andet den meget omdiskuterede 24-års regel.

Udlændinge, som har nære familiemedlemmer i Danmark, kan - når visse betingelser er opfyldt - få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder primært ægtefæller/registrerede partnere/samlevere over 24 år og børn. Overordnet skal de følgende betingelser være opfyldt:

Krav til begge ægtefæller

  • Begge ægtefæller skal være mindst 24 år
  • De skal efter familiesammenføringen have en fælles bopæl
  • Deres samlede tilknytning til Danmark skal være større end til det andet land eller ægtefællen i Danmark har haft dansk statsborgerskab i over 28 år eller ægtefællen i Danmark har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år og er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil meget tidligt
  • Der må ikke være tale om et proforma ægteskab
  • Ægteskabet må ikke være et tvangsægteskab (ægteskab mellem nærtbeslægtede anses som udgangspunkt for et tvangsægteskab)
  • Fold ud

Krav til den herboende

  • Dansk/nordisk statsborgerskab eller opholdstilladelse som flygtning eller have haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.
  • Råde over en passende bolig.
  • Kunne forsørge ægtefællen.
  • Stille økonomisk sikkerhed for 62.231 kr. (2010-niveau).
  • Ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år inden opholdstilladelsen bevilges.

Krav til den der ønsker at flytte til Danmark

Der er fra 15. november 2010 indført en indvandringsprøve, der kun kan tages ét sted i verden, nemlig Brøndby Sprog- og Kompetencecenter. Prøven koster kr. 3.000,-. Prøven foregår kun på dansk og skal besvares på dansk. Der ydes ikke hjælp fra myndighedernes side i forbindelse med prøven.

Dispensationsmuligheder

Som udgangspunkt skal alle de overstående betingelser være opfyldt, men der kan være særlige tilfælde, hvor der vil blive givet opholdstilladelse, selvom en eller flere betingelser ikke er opfyldt. Særlige tilfælde kan være, hvis man har et job på den såkaldte positivliste, eller man er alvorligt svækket af sygdom eller handicap eller hvis man har særbarn, det vil sige børn fra tidligere ægteskab, som man har fast kontakt til, eller hvis man er flygtning og risikerer forfølgelse i sin ægtefælles hjemland.

Samlevere skal opfylde de samme krav som ægtefæller. Derudover skal samlivsforholdet have været længerevarende og fast – normalt 1 ½ - 2 år. Samlivet skal kunne dokumenteres.

Ansøgningsgebyr

Der er fra 1. januar 2011 indført et stærkt forhøjet ansøgningsgebyr for familiesammenføring på 5.950 kroner. Der er også indført gebyrer for ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse og for ansøgning om tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Nye regler måske på vej

Regeringen har i marts 2011 fremlagt et lovforslag, som hvis det vedtages, vil betyde omfattende ændringer i de danske familiesammenføringsregler, der i givet fald vil træde i kraft for ansøgninger indgivet efter 1. juli 2011. De vigtigste ændringer er:

  • 24-års reglen erstattes af et pointsystem
  • Tilknytningskravet skærpes, så den udenlandske ægtefælle skal have flere besøg i Danmark og gennemføre et danskkursus under et af disse. Kravene til den herboende ægtefælles tilknytning til Danmark øges også.
  • Bankgarantien sætter op til 100.000 kroner
  • Herboende uden dansk statsborgerskab skal leve op til en lang række nye krav, der svarer til de krav, som i marts 2010 blev indført for at få permanent opholdstilladelse. Disse krav omfatter bl.a. et krav om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de sidste 3 år.
  • Sprogkravet i indvandringsprøven øges fra A1 minus til A2. Denne ændring træder dog først i kraft, når en ny prøve er udformet.

I forbindelse med familiesammenføring kan man nævne Tamilsagen, der omfattede daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen, og førte til Schlüter-regeringens fald.

Familiesammenføring efter EU-retten

Kan man ikke leve op til kravene i de nationale regler for familiesammenføring, kan man alternativt bruge sine rettigheder i EU-lovgivningen om den fri personbevægelighed over grænserne. Her er ingen alderskrav, tilknytningskrav og krav om bankgaranti. En dom fra EF-Domstolen slår fast, at det ikke er at betragte som en omgåelse af national lovgivning, at bruge EU-retten med det ene formål at opnå familiesammenføring, lige som hjemland og gæsteland ikke må spørge til formålet med flytningen.

For at kunne bruge EU-retten, skal man for det første være statsborger i en medlemsstat eller i Island, Norge eller Schweiz. Samlet kaldes området EU/EØS-landene. For det andet skal man tage faktisk ophold i et andet EU/EØS land, end sit eget, i mindst 10 uger, og enten være arbejdstager (arbejde i bopælslandet), person med tilstrækkelige midler (arbejde i f.eks. hjemlandet eller have en så stor formue på anden vis, at dette anses for tilstrækkeligt), pensionist eller studerende.

Der stilles kun krav til statsborgeren i et medlemsland, også kaldet unionsborgeren. Hvor længe ægtefællen eller hermed sidestillet person opholder sig i gæstelandet, er derfor uden reel betydning. Med mindre ægtefællen eller hermed sidestillet person selv er statsborger i en medlemsstat.

Princippet i EU-retten er, at det skal være så nemt og ubureaukratisk som overhovedet muligt at flytte over grænserne, og at man har en uomtvistelig ret til at have sin familie hos sig. Det skal med andre ord være lige så nemt, som at flytte fra én kommune til en anden. Dog kræves, at man er i besiddelse af gyldigt pas.

Gæstelandet kan i de første tre måneder af ens ophold ikke kræve anden dokumentation på en persons identitet, end pas. Senest tre måneder efter ankomsten til gæstelandet, skal man lade sig folkeregistrere dér og søge et registreringsbevis, hvis man er unionsborger, og opholdskort, hvis man er statsborger i et land udenfor EU/EØS (tredjelandsborger). Unionsborgeren har seks måneder til at finde sig et job, med mindre man er enten studerende, person med tilstrækkelige midler eller pensionist.

Det dokument man får udleveret /opholdskort/registreringsbevis, gælder i fem år. Ved fornyelse i samme land, får man automatisk permanent opholdsret.

Unionsborgeren skal have boet i gæstelandet i mindst 10 uger, for at kunne blive familiesammenført i Danmark efter EU-retten. Hvornår ægtefællen eller hermed sidestillet person slutter sig til unionsborgeren i gæstelandet, er uden betydning for sagen.

Såfremt ovennævnte grundregler er opfyldt, og ingen af parterne er til fare for sikkerheden eller sundheden i det land, hvor man bosætter sig, og der heller ikke er tale om proforma-forhold, har unionsborgeren implicit ret til at tage sin familie med sig over en hvilken som helst landegrænse indenfor EU/EØS.

Er man ikke gift eller registreret partnere, skal man have boet sammen i mindst 18 måneder ("reelt samliv"), for at kunne blive familiesammenført i Danmark. Dette gælder uanset om man søger efter nationale danske sammenføringsregler eller efter EU-retten. Der kan dog være andre frister for papirløse forhold i andre EU/EØS-lande, ligesom der kan være lande, som ikke vil anerkende registrede par. Der ligger ikke nogen EF-dom på begrebet "reelt samliv", så medlemslandene tolker det efter nationale regler.

Indvandringsprøven, som er nævnt ovenfor, gælder ikke for personer, der bliver sammenført via EU-retten, idet dette vil være et klart brud på reglerne om fri bevægelighed. Beskæftigelseskravet på 2 år og seks måneders fuldtidsarbejde indenfor de seneste tre år, gælder heller ikke for unionsborgere og tredjelandsborgere, som er familiesammenført efter EU-retten.

Ægtefællen eller hermed sidestillet person må påtage sig arbejde med det samme ansøgningen om familiesammenføring er afleveret. I Danmark skal ansøgningen afleveres hos Udlændingeservice eller - hvis den ene part er statsborger i en anden medlemsstat - hos Statsforvaltningen.

Eksterne henvisninger

  • UdlændingeService: Familiesammenføring
  • Ægteskab uden grænser - En sammenslutning af ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle er udlænding
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.