Overvægt eller fedme er en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter. Den kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme. Bariatri er et nyt ord, der er indført i medicinsk terminologi. Det er ikke negativt ladet som fedme. Overvægt findes hos både mennesker og husdyr, men er nødvendig hos vilde dyr, der går i hi.
Overvægt betragtes som en sygdom eller en sygelig tilstand, såfremt den er udtalt i en grad at den øger risikoen for følgesygdomme. Overvægt er udbredt i de fleste lande i verden, ikke kun i-lande, men også en række udviklingslande. Følgesygdomme er hjertekarsygdomme, type 2-sukkersyge, leddegigt, søvnapnø og visse former for kræft. Verdenssundhedsorganisationen har erklæret fedme for en global epidemi.
Adipøs er et tillægsord, der enten betyder "overvægtig" eller "relateret til fedt", fx adipøst væv. Adipositas betyder i den forbindelse "fedme". Fold ud
Der findes flere metoder til at vurdere overvægt, men WHO's officielle definition tager udgangspunkt i BMI = vægt/(højde*højde). Skalaen er (forenklet):
- BMI < 18.5: Undervægt
- BMI = 18.5 – 25: Normal vægt
- BMI = 25-30: Overvægt
- BMI > 30: Fedme
Den umiddelbare årsag til overvægt er et for højt energiindtag i forhold til forbruget, men det er fortsat omdiskuteret om fedmeepidemien alene kan forklares ud fra at vi lever et mere stillesiddende liv, og at maden er blevet for fed og sød, og portionsstørrelserne er vokset. Et kilo kropsfedt indeholder cirka 30.000 kJ (7 000 kcal) oplagret energi. En typisk dagsforbrænding er ca. 10.000 kJ (2.500 kcal). En pose chips indeholder ca. 4.000 kJ (1.000 kcal) og en typisk middag ca. 3.000 kJ (750 kcal). Den gennemsnitlige dagsforbrænding er højere for mænd end for kvinder.
Slankekure er en almindelig måde at nedbringe overvægt. Skal en slankekur virke, skal den bevirke at energiindtaget er lavere end energiforbruget: den kan enten øge energiforbruget fx ved motion eller mindske energiindtaget ved at optage færre kalorier. Det er en almindelig misforståelse at fedt feder særligt; det er det samlede kalorieindtag, der bestemmer vægtforøgelsen. Dog indeholder fedt mest energi pr. vægtenhed, men typisk er den indtagede mængde kulhydrater (som ris og pasta) langt større. Visse slankekure som Atkins-kuren og palæodiæt fokuserer på at nedsætte indtaget af kulhydrater kraftigt. Det kan have bivirkninger.
Energibalancen i den menneskelige krop
Vi kræver alle energi for at vedligeholde livsprocesser og udføre muskelarbejde.
Energien kommer fra den mad og drikke vi indtager.
Det kan deles op i energi-input og energi-output.
Energi-input
Energien kommer fra forskellige næringsstoffer i mad og drikke. De vigtigste næringsstoffer har følgende fysiologiske brændværdier:
- Kulhydrater: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
- Proteiner: 17 kJ (4,0 kcal) energi pr. gram.
- Fedtstoffer: 38 kJ (9,0 kcal) energi pr. gram.
Alkohol, der ikke kan rubriceres som ovennævnte, indeholder omkring 29 kJ (7,0 kcal) pr. gram.
Med ovennævnte data kan energi-inputtet beregnes tabel 1.
Energi-output
Energi-output kan deles op i to kategorier:
- Stofskifteenergi. Dette er den største post på de fleste menneskers energibudget; det består af den energi der er nødvendig for at opretholde livet. Stofskifteenergiforbruget er afhængigt af personens alder, køn og vægt. Stofskifteenergiforbruget for en 20 år gammel kvinde er omkring 100 kJ pr. dag pr. kg kropsvægt. Hvis hun vejer 55 kg er det 5.500 kJ pr. dag (1.300 kcal/dag). For en mand med samme alder og vægt vil det ligge 10 % højere.
- Muskelaktivitet. Der bruges energi til at få muskler til at bevæge sig, uanset om man skriver, går, spiller fodbold eller sidder ned. Generelt set vil energiforbruget til muskelaktivitet ligge på 50 til 100 % af stofskifteforbruget, afhængig af livsstil.
Hvis en 20-årig kvinde er student og løfter få lærebøger, vil hendes energiforbrug til muskelaktivitet ligge på 2.800 kJ/dag. Hendes totale energi-output pr. dag vil så ligge på 8.300 kJ (2000 kcal).
Energibalance
For at opretholde en konstant vægt skal det daglige energi-input, beregnet fra indtaget mad og drikke, være omkring 700 kJ (170 kcal) højere end output. Forskellen skyldes at kroppen har brug for cirka 40 gram proteiner til at vedligeholde kropsvæv og -væsker.
Hvis energi-inputtet har et dagligt overskud på mere end 700 kJ, vil den ubrugte energi konverteres til fedtvæv og blive oplagret i kroppen. Fedtvæv består af 85 % fedt og 15 % vand. Energiindholdet er 32,3 kJ pr. gram fedtvæv.
For at tabe et kg fedt, må energi-inputtet nedsættes med 32.300 kJ. Hvis man vil tabe et kg fedt på to uger, skal energi-inputtet nedsættes med 2.300 kJ pr. dag.
Det er selvfølgelig også muligt at tabe sig ved at øge energiforbruget ved forøget muskelaktivitet. I tabel 2 ses hvor mange kJ der forbruges i timen ved forskellige aktiviteter. I princippet kan man tabe et kg på to uger ved at klatre i bjerge en time hver dag. Alternativt er at jogge en time hver dag.
Tabel 1: madvarers energiværdier
Tabel 2: Energi-forbrug (kiloJoule forbrænding) ved diverse øvelser
Kilder og litteratur
- Holmboe, C.K., Jensen, P.D.: Kemi med temaer 2, Gjellerup & Gad, ISBN 87-13-03317-4
Eksterne links
- Obesity and overweight - fra WHO
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
