Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

film

  • Verden har mødt den franske, tidobbelt Oscar-nominerede (næsten) stumfilm ’The Artist’ med stående ovationer, mens sagte kvæk antyder, at den charmerende film-om-film måske er en lille smule ... ssscchhhh … overvurderet?
  • Britiske James Marsh berlinaledebuterer med sin anden spillefilm ’Shadow Dancer’, der er en knugende spionfilm om terrorens personlige pris. Og i Billy Bob Thorntons konkurrence-bidrag overgår den 81-årige Robert Duvall sig selv som stenhård familiefader, der pludselig får hjælp til at slå hentehåret ud.
  • To danske kvinder har produceret og skrevet manuskript til vidunderlig film med Juliette Binoche i hovedrollen. Taviani-brødrenes konkurrencebidrag på Berlinalen er gribende og originalt, og oprør mod systemer og autoriteter er en foreløbig tendens i filmene i årets hovedkonkurrence
  • Walt Disney har så mange gode film, at selskabet ikke har mulighed for at sende dem alle ud i de danske biografer. Sådan svarede i gårsdagens avis den danske afdeling af den amerikanske koncern på Informations spørgsmål: Hvorfor får den nye og stærkt anmelderroste Muppet-film, The Muppets, ikke biografpremiere i Danmark?
  • Lysår, som uundværlige Posthus Teatret nu bringer på dansk lærred, er som en svensk Le Quattro Volte, det billedskønne naturdrama om livets cyklus. Kristersson zoomer ind (og ind og ind) på sin Falsterbo-haves mikroliv — i billede og i lyd
  • ’Det ultimative kup kræver den ultimative plan’, lyder en tagline for Med livet som indsats, Asger Leths første amerikanske spillefilm. Den ville passe bedre på Oceans Eleven, som forstod, at skal man iscenesætte et plausibelt kup hos en morderisk milliardær, bør man have en overbevisende plan
  • Det er velkendt grund, den britiske instruktør James Watkins betræder i sin gyserfilm, The Woman in Black, der er baseret på en bog af Susan Hill, og engang i 1980’erne blev filmatiseret til tv

Wikipedia

Film er en samling billeder der bliver vist så hurtigt at det skaber en illusion af bevægelse. Ofte er billederne kombineret med lyd og er, skønt ikke meget ældre end et århundrede år, en central kunstform i nutidens samfund. Med et umiddelbart forståeligt billedsprog kan film opleves af stort set alle mennesker, og de kan underholde og oplyse publikum. Film skabes overalt på kloden og kan derfor hjælpe mennesker med at lære om og forstå andre kulturer end deres egen. Samtidig er film forretning, og markedsmekanismer spiller til tider ind på en films muligheder og skæbne.

Teknikken blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, læs også filmhistorien. Film kan belønnes med priser til filmfestivaler, fx har Oscaruddelingen siden 1929 givet priser til film i forskellige kategorier. Fold ud

Produktion

Idé og manuskript

Et filmprojekt kan starte på flere måder, men fælles for dem er at de underbygges af et manuskript der forklarer handling, dialog og miljø for producenter, skuespillere, mv. En amatør eller professionel manuskriptforfatter kan sende sit sit manuskript (i dette tilfælde kaldet et spec script) til en producent og håbe på det bliver opkøbt, eller udviklere af en idé kan hyre en forfatter. Manuskripter kan undergå omskrivning af mindre eller større karakter, af alternative forfattere, men de skal som udgangspunkt have ændret en signifikant portion af scriptet for at blive officielt krediteret for deres arbejde.

Manuskripter udfattes i en særlig formatering der kan variere i stil og elementer, men grundlæggende er det samme.

For Production

Scenografi

Scenografien udarbejdes på baggrund af manuskriptet af en scenograf i samarbejde med instruktør og fotograf. Det laves moodboards, skitser, konceptuelle tegniger og arbejds tegninger som der så bygges efter i et studie.

Casting

Casting er den proces, hvor man finder de skuespillere, der skal udfylde historiens roller. Det sker gennem auditions, hvor skuespillerne læser og opfører et lille udsnit af manuskriptet, eventuelt med hjælp fra en medskuespiller.

Optagelse

Når forarbejdet er gennemført starter optagelserne, enten på eksisterende lokaliteter, i konstruerede kulisser eller i en bluescreenopsætning. Enten anvendes et single-camera-setup eller multi-camera, hvor adskillige filmkameraer optager begivenheder fra forskellige vinkler og afstande.

Efterproduktion

Efterproduktion, internationalt kaldt "post production," er behandlingen og sammensætningen af det rå filmmateriale.

Musik og lydeffekter

Musik og lydeffekter er en meget vigtig del af en film. Lyd og musik kan give netop den følelse som instruktøren gerne vil have publikum skal have. Eller en hel forkert følelse. Lydeffekter gør filmen til en "rigtig" film, fordi man giver film dramatik, uhygge, romantik eller noget helt andet.

Billedbehandling

Er den optimering af filmen der foretages efter klipning. Før foregik det på film, hvor man justerede belysningen af biografkopien så den fremstod egal og flot.
I dag foregår det stort set udelukkende digitalt i en colorcorrektor, hvor muligheder er betydelig større

Klipning

Under klipningen bliver optagelserne tilpasset, scener bliver sat sammen i rækkefølge og længde for at skabe den færdige film. Men klipning er ikke kun et spørgsmål om at sætte optagelser sammen, det er også en kunstform. Klipningen bruges til at skabe stemning og styre hastigheden og rytmen, den kan også øge dramatikken og skabe spænding.
Når klipningen er bedst lægger man ikke mærke til den, man lever sig ind i filmens univers, derfor kaldes klipning også den usynlige kunst. I kunstfilm kan man dog gøre klipningen synlig for at få modtageren til at tænke over handlingen.

Distribution

Film kan distribueres på mange måder. Tidligere var der blot en, nemlig i biografen. I nyere tid har teknologien muliggjort lagring af film på kassettebånd (VHS-bånd især), dvd-video og i tv. Det giver mulighed for udlejning og køb af film, som kan afspilles i hjemmet. Internet har givet nye muligheder for simultandistribution af film, som strømmer fra et videocenter direkte via bredbånd til forbrugere i hjemmet. Film bruges også til at kommunikere med hinanden eller til at fortælle hvad der sker i verden.

Filmkategorier

Film kan inddeles i flere kategorier, for det meste bliver film inddelt efter deres handling fx actionfilm eller dokumentarfilm, men film kan også inddeles efter produktionsmetode:

  • Dokumentarfilm
  • Eksperimentalfilm
  • Propagandafilm
  • Kortfilm
  • Novellefilm
  • Reklamefilm
  • Spillefilm
  • Animationsfilm
    • Dukkefilm
    • Tegnefilm
    • Computeranimationsfilm

Se også

  • Filmhistorie
  • Filmgenre
  • Danske film
  • Filminstruktører
  • Scope - dansk filmdatabase
  • IMDb - international filmdatabase

Ekstern kilde/henvisning

Film

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.