finanskrisen

Finanskrisen 2007–2008 er en omfattende og global finansiel krise. Særligt er banker og andre kapitalinstitutioner ramt. Krisen er kendetegnet ved at prisen på en række strukturerende værdipapirer var blevet for høj, og at investorene havde taget fejl af risikoen ved disse. Mange af investorene var forretnings- og investeringsselskaber. Dette viste sig første gang ved værdipapirer relateret til amerikanske boliglån - subprime-lånene eksempelvis. I 2008 brød dele af det kapitalmarkedet sammen, ved et såkaldt "credit crunch", hvor bankerne ikke længere turde låne penge til hinanden. Mange kalder krisen den største siden Wall Street-krakket i 1929

Historisk baggrund

Den nuværende krise er udtryk for flere individuelle tendenser i international økonomisk sammenhæng. Der er ifølge adskillige økonomer, tale om en samling universelle problemstillinger i den nuværende markedsøkonomi, hvor den genindførte markedsfundamentalisme fra 80’erne har lagt kimen til den nuværende finansielle situation. Fold ud

Hvad der i høj grad gør denne krise speciel er, at den ikke begrænser sig til et bestemt segment af finanssystemet, ligesom f.eks. Dot com-boblen. Selve det kapitalistiske system måtte modtage hjertemassage, da krisen i oktober måned var på sit højeste, og dét scenarie skyldtes ikke alene den amerikanske boligboble. Det amerikanske boligmarkeds krise, var blot udløseren af selve den langvarigt opbyggede, strukturelle ”superboble”: