finanslov

Finansloven er den danske stats budget for et givet år. I finansloven fastlægges både størrelsen og fordelingen af de samlede statslige udgifter for det finansår, som finansloven vedrører. Finanslovsforslaget indeholder endvidere overslag over statens udgifter for de efterfølgende tre år.

Loven

Loven vedtages af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og udøver kontrol med bevillingernes anvendelse. Reglerne om finansloven er fastsat i grundlovens §§ 45 og 46, der lyder:

• "§ 45. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
• Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.
• § 46. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
• Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov."
Fold ud

Praksis

Finansloven er populært sagt Danmarks husholdningsbudget, og finansloven er - som det fremgår af grundlovens § 46 - samtidig rammen for regeringens (statsinstitutionernes) afholdelse af udgifter i finansåret. Da finansåret er sammenfaldende med kalenderåret, fremsættes forslaget til næste års finanslov inden udgangen af august (følge af § 45). Folketinget samles i september - uanset sommerferien - til førstebehandling af lovforslaget. Finanslovsforslaget bortfalder herefter ved folketingsårets slutning, men genfremsættes efter det nye folketingsårs begyndelse den første tirsdag i oktober. Lovforslaget gennemgår herefter som andre lovforslag tre behandlinger i Folketinget. Tredjebehandlingen finder normalt sted i december.

Processen med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for det efterfølgende år påbegyndes i januar-februar, hvor regeringen enes om de økonomiske rammer for de enkelte ministerier i det efterfølgende år.

Derefter foregår budgetlægningen i de enkelte ministerier, der i løbet af foråret sender deres bidrag til det samlede finanslovsforslag til Finansministeriet, der er ansvarlig for statens samlede budgetlægning.

Finansministeriet gennemgår i maj-juni ministeriernes bidrag til finanslovsforslaget og der foregår internt mellem ministerierne en diskussion om forslagets udformning, nye initiativer mv. I august færdigbudgetteres finanslovsforslagets indtægtsside på grundlag af en ny konjunkturvurdering, hvorefter finanslovsforslaget som nævnt fremsættes for Folketinget.

De politiske forhandlinger om finanslovsforslaget for det efterfølgende år foregår i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Herefter fremsættes ændringsforslag som følge af de indgåede politiske aftaler samt mere tekniske ændringsforslag. Endvidere fremsættes ændringsforslag som følge af ændrede konjunkturvurderinger, der fx kan have betydning for størrelsen af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Finanslovsforslaget vedtages derefter i sin endelige form i december.

Kan behandlingen af finanslovforslaget ikke forventes afsluttet inden årets udgang, skal der ifølge grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Hvis en endelig finanslov ikke kan vedtages af Folketinget, må regeringen udskrive valg eller træde tilbage. Herfter afgør en dronningerunde, hvem der kan udpeges som ny forhandlingsleder.

Kunstnere på finansloven

Kunstnere kan "komme på finansloven". Det vil sige at de modtager en af Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelser. De kunstnere, der modtager den pågældende ydelse, nævnes i finanslovsforslaget i forbindelse med den pågældende post på finansloven - deraf betegnelsen.

Indhold af finansloven

Nedenfor ses et skema med indtægter, udgifter og differens, for nogle år fordelt over perioden siden 2. verdenskrig.

Se også

• Aftaler om finansloven for 2012, Finansministeriets hjemmeside

Referencer