Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

fødselsdag

Wikipedia

En fødselsdag er den dag i året, hvor en person er født. Denne dag er der i mange kulturer tradition for at festligholde hvert år med særlig fokus på 'runde' fødselsdage.

Før 1814 var det dog ikke dagen for fødslen, der blev opført i kirkebøgerne - det var kun dåbsdagen.

Der er tale om rund fødselsdag, når alderen er delelig med tallet ti. Runde fødselsdage fejres ofte med en større fest. Ved 100-års fødselsdage er der tradition for et festtelegram fra HM Dronningen. 'Halvrunde' fødselsdage er øvrige tal delelige med 5.

I skudår er det den 24. februar, som er skuddag, hvilket betyder, at den 24. skydes ind. Så har man fødselsdag den 29. februar i skudår, vil man altid have fødselsdag den 28. februar, er man født den 28., bliver det til den 27. osv., men det praktiseres ikke normalt. Har man fødselsdag på selve skuddagen (den 24.), vil man reelt kun hvert 4. år kunne fejre sin fødselsdag på den rigtige dato. I praksis holder de fleste dog deres fødselsdag på det dato-tal, som man er født på - så er man født den 25. i et skudår, fejres det også den 25. alle andre år. Fold ud

I mange lande forbindes fødselsdage med gavegivning. I den danske kultur fejres fødselsdage ofte med festmåltid, fødselsdagssang, fødselsdagslys og -flag. Andre kulturer fokuserer ikke så meget på fødselsdagene. I katolske kredse er det mere navnedagen, der fejres, mens andre - f.eks. Jehovas Vidner - slet ikke fejrer fødselsdagen.

Se også

  • Jubilæum | Reception | Mærkedag | Jul | Dåb | Fødsel | Konfirmation | Bryllup

Ekstern henvisning

  • Fester og fællesskaber Artikel om fester og fødselsdage på Dansk Folkemindesamlings site www.dagligliv.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.