Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra 1953.
Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende:
- Folketinget består af højst 179 medlemmer.
- Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden.
- Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
- Folketinget vælges for 4 år.
- Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted.
- Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg.
- Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. (Kongen/dronningens rolle er kun formel. Reelt er det statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal være folketingsvalg.)
Fold ud
I ét tilfælde skal regeringen træde tilbage: Hvis den får et mistillidsvotum fra Folketinget. Hvis den ikke kan få finansloven vedtaget i Folketinget, er det almindeligt, at det medfører regeringens fald. I disse tilfælde skal der enten udskrives nyvalg eller (efter en dronningerunde) findes en ny forhandlingsleder med henblik på at finde en statsministerkandidat, der ikke er i mindretal i Folketinget.
Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget.
Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, såfremt valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes således alene af praktiske hensyn.
For at afgøre fordelingen af mandater benytter folketingsvalget en kombination af forholdstalsvalg i "flermandskredse" (kredsmandater) og landsdækkende tillægsmandater, der udjævner resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.
Ved Folketingsvalget anvendes stemmesedler af hvidt karton, hvor vælgeren skal sætte ét kryds til højre for enten et partinavn eller et kandidatnavn.
Er vælgeren forhindret i at møde ved valgstedet på valgdagen, kan man stemme pr. brevstemme på et vilkårligt rådhus. Her er stemmesedlen i hvidt karton i størrelsen A6. Der er 3 felter til udfyldelse: Partibogstav, partinavn og evt. kandidatnavn. I stemmeboksen er der kandidatlister over de nærmeste valgkredse til rådighed. Stemmesedlen forsegles i konvolut og foranlediges fremsendt til vælgerens valgsted .
Ud af de 179 medlemmer af Folketinget vælges de 175 i Danmark, 2 i Grønland og 2 i Færøerne.
__TOC__
Berettigelse til opstilling
De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg i Danmark, det vil sige de er automatisk opstillingsberettigede.
Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 femten dage før folketingsvalget. Sammen med anmeldelsen skal partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 15. september 2011 blev der afgivet 3.546.434 gyldige stemmer. Et nyt parti skal derfor for tiden indsamle mindst 20.266 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.
Inden et nyt parti kan gå i gang med at indsamle vælgererklæringerne, skal partiet ansøge Valgnævnet om at få godkendt partinavnet og den formular, som partiet vil anvende til at indsamle vælgererklæringerne.
Folketingsvalg
Folketingsvalg efter 1849-grundloven
- Folketingsvalget 1849
- Folketingsvalget 1852
- Folketingsvalget 26. februar 1853
- Folketingsvalget 27. maj 1853
- Folketingsvalget 1854
- Folketingsvalget 1855
- Folketingsvalget 1858
- Folketingsvalget 1861
- Folketingsvalget 1864
- Folketingsvalget 1865
- Folketingsvalget 4. juni 1866
Folketingsvalg efter 1866-grundloven
- Folketingsvalget 12. oktober 1866
- Folketingsvalget 1869
- Folketingsvalget 1872
- Folketingsvalget 1873
- Folketingsvalget 1876
- Folketingsvalget 1879
- Folketingsvalget 24. maj 1881
- Folketingsvalget 26. juli 1881
- Folketingsvalget 1884
- Folketingsvalget 1887
- Folketingsvalget 1890
- Folketingsvalget 1892
- Folketingsvalget 1895
- Folketingsvalget 1898
- Folketingsvalget 1901
- Folketingsvalget 1903
- Folketingsvalget 1906
- Folketingsvalget 1909
- Folketingsvalget 1910
- Folketingsvalget 1913
- Folketingsvalget 1915
Folketingsvalg efter 1915-grundloven
- Folketingsvalget 1918
- Folketingsvalget 26. april 1920
- Folketingsvalget 6. juli 1920
- Folketingsvalget 21. september 1920
- Folketingsvalget 1924
- Folketingsvalget 1926
- Folketingsvalget 1929
- Folketingsvalget 1932
- Folketingsvalget 1935
- Folketingsvalget 1939
- Folketingsvalget 1943
- Folketingsvalget 1945
- Folketingsvalget 1947
- Folketingsvalget 1950
- Folketingsvalget 21. april 1953
Folketingsvalg efter 1953-grundloven
- Folketingsvalget 22. september 1953
- Folketingsvalget 1957
- Folketingsvalget 1960
- Folketingsvalget 1964
- Folketingsvalget 1966
- Folketingsvalget 1968
- Folketingsvalget 1971
- Folketingsvalget 1973
- Folketingsvalget 1975
- Folketingsvalget 1977
- Folketingsvalget 1979
- Folketingsvalget 1981
- Folketingsvalget 1984
- Folketingsvalget 1987
- Folketingsvalget 1988
- Folketingsvalget 1990
- Folketingsvalget 1994
- Folketingsvalget 1998
- Folketingsvalget 2001
- Folketingsvalget 2005
- Folketingsvalget 2007
- Folketingsvalget 2011
Mandatsfordelingen i Folketinget 1913-2011
Ekstern henvisning
- Det danske valgsystem
- Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
