forfatningstraktaten

EU's forfatningstraktat, egentlig Traktat om en forfatning for Europa, er den traktat, som EU-landenes regeringer i juni 2004 blev enige om skulle afløse Nice-traktaten. Den skulle tilpasse organisationen til den store udvidelse til 25 lande i 2004 og senere planlagte udvidelser.

Konventet om fremtidens Europa, som det blev døbt, ledet af Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing, udarbejdede efter flere års intense og ophedede diskussioner traktaten; Den 29. oktober 2004 underskrev EU's stats- og regeringschefer Forfatningstraktaten på et møde i Rom; den skulle så godkendes i medlemslandene - i nogle skulle vedtagelsen ske i parlamenterne og i andre lande ved folkeafstemning. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006.

Efter Frankrigs og Hollands nej er det yderst tvivlsomt, om traktaten vil blive gennemført i sin nuværende form. Fold ud

Danmark udskød efter EU-topmødet d. 16. juni 2005 den ellers planlagte folkeafstemning om Forfatningstraktaten på ubestemt tid. Afstemningen skulle ellers have været holdt d. 27. september 2005.

Ratificering

EU’s grundlov eller forfatningstraktat skal vedtages af de enkelte medlemslande for at træde i kraft. Landene ratificerer enten med eller uden en folkeafstemning.

Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en folkeafstemning i flg. lande:

England, Danmark, Irland og Portugal valgte alligevel ikke at afholde folkeafstemninger, idet at det allerede var blevet til et "nej" i både Holland og Frankrig.