frihandel

Frihandel betegner en handelspolitik, der indebærer at handel mellem borgere fra forskellige lande foregår uden nogen form for toldrestriktioner, kvoter eller assymetriske støtteordninger. I modsætning til frihandel står protektionisme samt købstadsrettigheder og handelspriveliger, idet disse begrænser importen og beskytter den indenlandske produktion. Hvis der er frihandel, vil prisen afspejle udbud og efterspørgsel.

Begrebet frihandel blev primært udviklet i England, som en redaktion mod merkantilismen, der opstod, da landet var førende i industrialiseringen. Årsagen var et behov for import af fødevarer kombineret med et ønske om at afsætte engelske varer i Europa.

Blandt de førende tænkere indenfor frihandel var Adam Smith og Henry George samt David Ricardo. Ricardos teori om komparative betød, at der i princippet siden har været konsensus blandt nationaløkonomer om at hindringer for handel altid er dårligt for alle indblandede økonomier. Konsensusen har gjort, at debatten omkring frihandel i høj grad handler om hvorfor den ikke indføres over hele verden. Svaret, der ofte gives, er - i overensstemmelse med public choice-teorien - at gevinsterne ved frihandel er små og spredt ud på mange aktører, mens de særinteresser, der tjener penge på toldordninger, er få og har stor interesse i at påvirke den politiske proces. Fold ud

Særligt i tiden op mod 1. verdenskrig vandt frihandlen frem, mens selve krigen afstedkom et sammenbrud for systemet. Der blev dog gjort forsøg på at genetablere det i 1920'erne, men som følge af den økonomiske krise fra 1929, blev der indført hindringer for den frie handel i from af reguleringer af udenrigshandlen. Også efter 2. verdenskrig var der i de fleste lande reguleringer af udenrigshandlen, men i efterkrigsårene blev der gennemøført flere tiltag for at genetablere frihandlen. Den internationale økonomiske organisation OECD forpligtede sine medlemslande til at fjerne handelsbarriererne. Geografisk afgrænsede områder har dog undertiden etableret toldunioner, hvor told og andre reguleringer ikke eksisterer indenfor unionen, men hvor der opkræves en fælles toldsats overfor landene udenfor unionen. På samme måde har der været større frihandelsområder, f.eks. EFTA, som Danmark deltog i frem til landets indtræden i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1973. I dag er der frihandel mellem EU's medlemslande. Frihandelsområder og toldunioner kritiseres ofte af frihandelstilhængerne, fordi de bremser handlen mellem området og omverdenen.

Fordelen ved frihandel er primært, at det enkelte lande kan producere de varer, det har lavest mulige omkostninger med at producere såvel økonomisk som miljømæssigt. Således øger frihandelen effektiviteten og skaber en form for arbejdsdeling. Ulempen er, at konjunkturudsving let spreder sig fra land til land samt at de enkelte landes regeringer har begrænsede muligheder for at kontrollere landets økonomiske udvikling. Samtidig vil frihandel kunne accellere den indkomstmæssige ulighed i de forskellige lande.

Eksterne henvisninger

• Den Danske Henry George Forening: Hvorfor frihandel?
• Artikel om frihandel på Leksikon.org