Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

genetik

  • Alt, hvad vi gør, er bestemt af vores hjerner, siger Christian Jungersen. Efter otte års litterær tavshed er bestsellerforfatteren tilbage med et 500 siders biologistisk bogværk om en kvinde og hendes hjerneskadede mand. Det er på tide, litteraturen tager neurologien alvorligt, mener han
  • Modstanden imod gen-manipulerede fødevarer må ophøre, for den kan ikke længere begrundes moralsk, mener forsker - vi må sætte ind på alle fronter, hvis vi i 2050 skal brødføde ni milliarder mennesker på bære-dygtig, sund og ligelig vis
  • Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
  • Det vrimlede med argumenter for at ændre den omstridte forældreansvarslov, da advokater, psykologer og politikere var samlet til statusmøde om loven i onsdags. Men vi vil ikke kun tale mødrenes sag, lød det fra arrangørerne i Dansk Kvindesamfund
  • Skaldet.jpg
    Stadigt flere private firmaer tilbyder at finde defekter i dine gener. De teknologiske muligheder for billigt at forudsige sygdomme vil eksplodere i de kommende år - men det samme vil risikoen for at give mennesker svar på langt mere, end de kan håndtere
  • Sommerlæsning. Jeg melder mig i den millionlange række af folk, der har slugt Stieg Larssons succesromaner, med det umage krimipar Lisbeth Salander og Michael Blomkvist. Men en snublen på nettet førte alligevel til en mistanke om, at hverken forfatteren Larsson eller hovedpersonen Blomkvist hører til i klubben af mænd, der elsker kvinder
  • Argumenterne for og imod Det Etiske Råd har været mange, og i disse år står det ved en skillevej: Skal man fortsætte med at koncentrere sig om sundheds- og bioetik, eller skal man gå ind i andre etiske dilemmaer som f.eks. klima og biodiversitet? Skal man helt afskaffe rådet? Eller skal man have flere af slagsen?

Wikipedia

Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.

Generne er den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer, heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX.

Meiose er kønscelledeling i f.eks. sædceller og ægceller

Summen af et menneskes genetiske information/arv kaldes genotype. Summen af de fysiske karakteristika kaldes fænotype. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager.

Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. Fosteret har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå øjne. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Fold ud

XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. farveblindhed. Dette anlæg er recessivt, hvormed det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et.

Selv om genetisk arv ofte lyder meget definitivt, gælder det for nogle anlæg, f.eks. nogle arvelige sygdomme, at bærere af genotypen kun under ganske bestemte miljømæssige omstændigheder adskiller sig i fænotypen.

Både human og almen genetik er følelsesladede emner med politiske og etiske implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og menneskets krop.

En genetiker er én, der arbejder inden for arvelighedsforskning.

Genetikere søger bl.a. at fastslå, præcis hvilke dele af arvemassen det er, som

  • styrer dannelsen af bestemte proteiner (f.eks. hæmoglobin)
  • regulerer vækst og udvikling hos det unge individ (f.eks. dannelse af øjne)
  • rummer anlæg for bestemte adfærdsmønstre (f.eks. barnets gangrefleks)

Envidere arbejder de med rådgivning af familier med arvelige sygdomme, for eksempel med sandsynligheder for at få raske eller syge børn.

Se også

  • Genetisk modificeret organisme
  • Gensplejsning
  • Genterapi
  • Faderskab
  • Fosterdiagnostik
  • Kloning
  • Selektiv reproduktion
  • Tvillingeundersøgelser

Eksterne henvisninger

  • Klinisk Genetisk Afdeling Århus Universitetshospital
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.