Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.
Generne er den biologiske arv. Generne befinder sig på kromosomerne og består af information kodet i DNA. Mennesket har normalt 46 kromosomer, heraf 2 kønskromosomer, samt 22 par homologe autosomer. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX.
Meiose er kønscelledeling i f.eks. sædceller og ægceller
Summen af et menneskes genetiske information/arv kaldes genotype. Summen af de fysiske karakteristika kaldes fænotype. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager.
Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. Fosteret har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå øjne. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Fold ud
XY-sammensætningen gør mænd sårbare overfor visse arvelige sygdomme, der sidder på X-kromosomet, f.eks. farveblindhed. Dette anlæg er recessivt, hvormed det ikke vil komme til udtryk i fænotypen, hvis der er et tilsvarende raskt gen til stede. Kvinder skal altså have to gener, der koder for farveblindhed før det udtrykker sig fænotypisk. Omvendt skal mænd kun have et.
Selv om genetisk arv ofte lyder meget definitivt, gælder det for nogle anlæg, f.eks. nogle arvelige sygdomme, at bærere af genotypen kun under ganske bestemte miljømæssige omstændigheder adskiller sig i fænotypen.
Både human og almen genetik er følelsesladede emner med politiske og etiske implikationer, idet den større viden om emnet efterhånden sætter os mere i stand til at manipulere og forme naturen og menneskets krop.
En genetiker er én, der arbejder inden for arvelighedsforskning.
Genetikere søger bl.a. at fastslå, præcis hvilke dele af arvemassen det er, som
- styrer dannelsen af bestemte proteiner (f.eks. hæmoglobin)
- regulerer vækst og udvikling hos det unge individ (f.eks. dannelse af øjne)
- rummer anlæg for bestemte adfærdsmønstre (f.eks. barnets gangrefleks)
Envidere arbejder de med rådgivning af familier med arvelige sygdomme, for eksempel med sandsynligheder for at få raske eller syge børn.
Se også
- Genetisk modificeret organisme
- Gensplejsning
- Genterapi
- Faderskab
- Fosterdiagnostik
- Kloning
- Selektiv reproduktion
- Tvillingeundersøgelser
Eksterne henvisninger
- Klinisk Genetisk Afdeling Århus Universitetshospital
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.