Historie bruges ofte som en generel betegnelse for noget, der er sket i fortiden, som f.eks. "jordens geologiske historie". Ordet
historie stammer fra det græske ord
historia, der betyder
viden. Når man studerer historie, menes der dog som oftest "menneskets historie", dvs. studiet af det, mennesker har lavet gennem tiden.
Historievidenskab
Historiefaget er en del af det humanistiske vidensområde, og er et fag, der beskæftiger sig med begreber som forståelse og fortolkning (se hermeneutik). Videnskabelig sandhed inden for disse fag kan ikke måles og vejes, men historiske hypoteser kan eventuelt afkræftes ved, at det lykkes finde ny viden (se Karl Popper).
Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig altså om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder". Fold ud
Historikere bruger mange typer af kilder, inklusive nedskrevne kilder, interview (mundtlig historie), efterladenskaber, monumenter og andre arkæologiske vidnesbyrd. Disse kilder underkastes en meget grundig kildekritik, som dels søger at filtrere det fra, som bare er afskrift af noget andet, dels undersøger og begrunder de enkelte kilders evne og kraft til at sige noget om de forhold, man ønsker oplysninger om.
Historikernes indfaldsvinkler til forståelsen af fortiden skifter med de samfund, de befinder sig i, og derfor skal "historien omskrives i hver generation". Disse skift og omskrivninger er i sig selv genstand for historisk forskning, sådan at historieskrivningen har sin egen historie (historiografi).
Historieformidling er enhver form for fremstilling af arbejdet med faget historie, enten som afhandling eller fortælling (Narrativt). Første fremstillingsform er typisk forbundet med fagintern formidling, mens anden form ofte bliver brugt i fagekstern formidling.
Tidsopfattelser
Lineær tidsopfattelse
Studiet af fortiden er fuldstændigt afhængigt af, hvordan man betragter tiden som dimension. Den umiddelbare opfattelse er den, at tiden er lineær, dvs. at den er begyndt engang, og at den vil fortsætte på samme måde til et vist punkt eller ind i evigheden. Dette er den gængse, vestlige forståelse af tiden.
Cirkulær tidsopfattelse
En anden opfattelse af tid skaber en forestilling om altings genkomst, dvs. at tiden er cirkulær, og at det én gang skete vil gentages igen og igen. Denne opfattelse findes hos mange ikke-europæiske kulturer, men også hos mange af de alternative bevægelser i den vestlige verden.
Dialektisk tidsopfattelse
I en variant af den lineære tidsopfattelse ser man tiden som noget, der følger en spiralformet bevægelse, dvs. at tiden er begyndt engang, men at dens forløb hele tiden ændrer retning i en skrueformet bølgebevægelse. Dette syn ses klarest hos Hegel og hans efterfølgere.
Parallelle universer
I nyere tid har man forsøgt at gennemtænke muligheden af tidsforløb, som forgrener sig. Set fra det foreløbige slutpunkt i enhver af forgreningerne vil udviklingen se lineær (eller eventuelt dialektisk) ud. Det skyldes, at hver gren er uden kendskab til de alternative grenes eksistens. På den måde vil der opstå et uendeligt antal - mere eller mindre ensartede - parallelle universer med hver deres sæt af historiske kilder. Dette kaldes ofte kontrafaktisk historie. Man finder denne opfattelse beskrevet i mange værker inden for science fiction-genren. Se også Borges' novelle: Haven med stier, der deler sig.
Opdeling af historien
Her er nogle forskellige måder at dele historie op på:
En geografisk opdeling
- Danmarks historie
- Færøernes historie
- Grønlands historie
- Afrikas historie
- Amerikas historie
- Asiens historie
- Europas historie
- Australiens historie
- Antarktikas historie
Historien som en tidslinje
- Årtusinder
- Århundreder
- Årtier
Den menneskelige historie deles traditionelt op i forskellige perioder
- Forhistorisk tid
- Ældre stenalder
- Yngre stenalder
- Bronzealder
- Jernalder
- Vikingetid
- Historisk tid
- Middelalderen
- Renæssancen
- Nyere tid
- Nyeste tid
- Samtid
- (Stilperiode)
Øvrige historiske opdelinger
- Landbrugets historie
- Søfartens historie
- Håndværkets historie
- Industrihistorie
- Uddannelsens historie
- Opdragelsens historie
- Kirkehistorie
- Kunsthistorie
- Musikhistorie
- Filosofiens historie
- Idéhistorie
- Religionshistorie
- Lokalhistorie
- Lægevidenskabens historie
- Personalhistorie
- Retshistorie
- Militær historie
- Politisk historie
Se også
- Danmarks regenter gennem tiderne (kongerækken)
- Listen over sagnkonger
- Danmarks statsministre fra 1848
- Danmarkshistoriens personer
- Liste over krige
- Stilperiode
Eksterne henvisninger
- worldhistory-poster.com: Giant World History Timeline Chart - Scientific Timeline of Human Evolution, Culture and Knowledge Over 60.000 years of art, technology and religion. Over 6000 years of literature, art, world religion, philosophy, science, music and political facts.
- , Malkov A., Khaltourina D. Introduction to Social Macrodynamics: Secular Cycles and Millennial Trends. Moscow: URSS, 2006. ISBN 5-484-00559-0 .
Indsæt tekst her som ikke skal wikiformateres
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
