Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Hjemmeværnet

  • Allan Stig Rasmussen triumferede i Baltic Sea Cup
  • "Det første og eneste krav vi må stille til dansk diplomati er, at det skal være stille og gøre sit yderste for at sikre, at vi kan leve så ubemærket som muligt" (P. Munch, dansk udenrigsminister, 1929-40) TIRSDAG VAR D-DAG på Albaniens Adriaterhavs-kyst: Godt 1000 franske, italienske og spanske soldater blev ilandsat som fortrop for den styrke på 6000 mand, som i løbet af de næste tre måneder har til opgave at beskytte nødhjælpstransporter i det kaosramte Balkanland...
  • I OG FOR sig er der ikke noget at sige til, hvis Hjemmeværnet efterhånden har svært ved at rekruttere nye folk. Dette er ifølge nye tal tilfældet. Et netop offentliggjort notat forudser, at antallet af hjemmeværnsfolk vil falde mærkbart frem til årtusindeskiftet...
  • Angsten for udlændingenes indmarch i det danske kongerige blev malet hen over forsiden på gårsdagens udgave af Politiken: "Udlændinge overtager studier". Avisen påstår, at antallet af udlændinge på universiteterne "udgør nu ni procent af samtlige studerende"...
  • USA forstærker sig militært ved at erstatte nationalgardister med regulære kampsoldater og ved at øge sin styrke fra 138.000 til 160.000 mand. Det sker for at imødegå den øgede vold, der ventes, når Iraks forfatningsudkast sættes til folkeafstemning
  • Engang for så længe siden, at det hører under betegnelsen 'gamle dage', læste jeg i en artikel om fængsler, at måske kunne det lade sig gøre at opføre det flugtsikre fængsel, men, hævdede artiklens forfatter, det måtte man aldrig realisere...
  • Nationalgarden i USA, en slags hjemmeværn, bliver ikke kun belastet af at skulle deltage i Irakkrigen. Overførelsen af ressourcer til krigen medfører, at nationalgarden i de fleste delstater mangler det nødvendige udstyr...

Wikipedia

Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar.

Historie

Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, nogle steder kaldet det sorte hjemmeværn og andre det blå hjemmeværn alt efter "uniformernes" farve. Forklaringen på navnene er, at det blå hjemmeværn bar blå kedeldragter, og det sorte hjemmeværn fik udleveret uniformer i forskellige farver, der så alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet præg.

Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jakobsen, som også var medlem af Frihedsrådet, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn, og blev den første civile chef (kommiteret for Hjemmeværnet).

Den danske regering oprettede i 1949 det hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne. Fold ud

Under den kolde krig fungerede hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.

Den primære opgave var overvågningen af Danmarks territorium. Bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer er ligeledes en del af Hjemmeværnets virke. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer (teoretisk set og kun i krigstid), søredning samt forskellige sikringsopgaver.

Efter den kolde krigs afslutning har hjemmeværnets rolle ændret sig; for eksempel er Vejvisning og trafikregulering i forbindelse med større offentlige arrangementer er i dag en fremtrædende del af værnets aktiviteter.

Værnet er som følge af Forsvarsforliget 2005-2009 i gang med store ændringer i organisationen med henblik på at kunne yde en bedre og mere målrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer, terror eller naturkatastrofer.

Hjemmeværnet er delt op i 4 grene:

  • Hærhjemmeværnet
  • Flyverhjemmeværnet
  • Marinehjemmeværnet
  • Virksomhedshjemmeværnet

I september 2011 havde hjemmeværnet 47.786 medlemmer, hvoraf 19.678 stod i den aktive styrke, mens resten stod i reserven, dvs. at de deltager i mindre end 24 timer om året i funktionsrelaterede aktiviteter for hjemmeværnet. De 19.678 medlemmer i den aktive styrke omfattede 1.519 officerer, 3.471 andre befalingsmænd samt 14.688 menige fordelt på de forskellige værnsgrene: hærhjemmeværnet (HHV),politihjemmeværnet (POHJV), virksomhedshjemmeværnet (VHV), marinehjemmeværnet (MHV) ogflyverhjemmeværnet (FHV).

Medlemmer

Socialforskningsinstituttet foretog i 2007 en undersøgelse af frivillige soldater i Hjemmeværnet Frivillige i hjemmeværnet. Om de frivilliges årsager til at være i hjemmeværnet fandt SFI:

”Traditionalister” er især motiveret af at ville forsvare Danmark, ”Fritidsfolket” lægger vægt på en aktiv fritid og på at være på øvelse, ”Lederaspiranter” er motiveret af muligheden for uddannelse og ledererfaring, ”De sociale” lægger vægt på det sociale fællesskab i hjemmeværnet, og ”De supermotiverede” nævner en lang række årsager til, at de er med.

Et andet resultat var, at de frivillige oftere end befolkningen generelt var faglærte, og sjældnere uden uddannelse eller med lang videregående uddannelse:

De frivillige medlemmer af hjemmeværnet er endvidere karakteriseret ved at omfatte relativt mange med en faglig uddannelse. Uddannelsesprofilen for hjemmeværnets frivillige er således forskellig fra befolkningen som helhed, selv om den gennemsnitlige uddannelseslængde svarer til gennemsnittet i befolkningen i øvrigt. Sammenlignet med alle i den voksne befolkning er der relativt færre i hjemmeværnet, som ikke har en kompetencegivende erhvervsuddannelse, men også færre med en videregående uddannelse.

SFI fandt også, at hjemmeværnssoldater oftere end befolkningen generelt udførte frivilligt arbejde (udover Hjemmeværnet), og oftere støttede personer uden for deres husstand økonomisk og praktisk.

Den gennemsnitlige frivillige - er en mand, over 30 og under 50 år, der har aftjent værnepligt i Forsvaret, og beskæftigede i den private sektor som faglært i en mellemindkomst stilling - kvinder, etniske minoriteter, akademikere og ufaglærte er underrepræsenteret i hjemmeværnet.

Hjemmeværnet i internationale opgaver

Militært ansatte i Hjemmeværnet har i lang tid kunnet blive udsendt, men i 2006 udtalte daværende chef for Hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, at hvis Hæren manglede personnel i visse funktioner, stod det dem frit for at hyre frivillige medlemmer af Hjemmeværnet til internationale opgaver, til støtte for udsendte enheder.
Siden denne officielle udmelding har mange frivillige fra Hjemmeværnet søgt om udsendelse, og en lille del af dem er blevet udsendt; for det meste i stillinger, hvor de ikke kommer i aktiv kamp, såsom hjælp til genopbygning, personbeskyttelse, sanitetstjeneste og administrative opgaver.
Disse frivillige udsendes på en kontrakt, som indgås med Forsvaret, så der er ikke tale om at Hjemmeværnet sender styrker ud. Inden de frivillige kan blive udsendt skal de gennemgå en missionsorienteret uddannelse, der kan vare fra 14 dage og op til 4 måneder, og når de er udsendt, så får de løn af Forsvaret.

Siden 2009 har Hjemmeværnet også udsendt samlede bevogtningsenheder til Afghanistan.

Mange medlemmer af Hjemmeværnet vælger også på et tidspunkt at melde sig ind i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet, hvor de gennemgår en avanceret og professionel uddannelse, med det formål at blive udsendt, eller fast ansættelse. Omvendt er der også mange, der efter udtrædelse af de øvrige værn melder sig ind i Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet i samfundet

Hjemmeværnet yder ofte såkaldt almindelig hjælp til andre myndigheder, især politiet. Det er især politikompagnier, der yder hjælp til trafikregulering, men også f.eks. hjælp til eftersøgning af personer og genstande og bevogtning af gerningssteder og andet.

Under FN's klimakonference 2009 (COP15) ydede 1200 soldater fra Hjemmeværnet støtte til politiet i København. De fleste med bevogtning og patruljering, men også f.eks. med VIP kørsel.

Medlemmer af et politikompagni er også uddannet til at yde særlig hjælp til politiet, der er karakteriseret ved magtanvendelse overfor civile, altså egentligt politiarbejde. Denne form for hjælp skal forhandles imellem Justitsministeren og Forsvarsministeren.

Internationale engagementer

Se også

  • Særlig Støtte og Rekognoscering

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Hjemmeværnets hjemmeside
  • Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet
  • Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscering (SSR)
  • (Foltetinget 2011-12)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.