Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

hooliganisme

Wikipedia

Hooliganisme er et begreb der bruges om fodboldfans, som udøver vold i forbindelse med fodboldkampe. Hooligans kæmper normalt i hold imod fans fra konkurrerende fodboldhold. Hooligans arrangerer som regel slagsmål i forbindelse med Superligakampe, men selve slåskampene kan finde sted langt fra selve stadionet. Slagsmålene er ofte koordineret mellem de to modstandere på forhånd. En sådan kamp kaldes et "off". En hooligan er den mest rabiate af de forskellige typer af fans. Personen organiserer sig med ligesindede og opsøger slagsmål med modstandernes hooligans. Manden, der ville overfalde dommeren under Danmark - Sverige i Parken kan derfor ikke klassificeres som hooligan.

Hooligan-grupperne opererer med et forholdsvist skarpt æreskodeks, der indebærer at man kun slås med ligesindede, og at man ikke bruger våben. Fold ud

Casuals ligger i Danmark tæt op af hooligans, men den aktive søgen efter slagsmål er skåret væk i de fleste gruppers tilfælde. Casuals er fanatiske, de synger højt, og de klæder sig vigtigst af alt i dyrt mærketøj.

Hooligans knytter sig ofte til det højreradikale miljø, hvilket herhjemme primært vil sige organisationen Dansk Front. Der findes dog også hooligangrupper der befinder sig på den yderste venstrefløj og har således tendenser til at støtte kommunismen.

Hooliganisme anses indenfor fodboldverdenen som et alvorligt problem. I forbindelse med de seneste verdenmesterskaberne i fodbold, som fandt sted i Tyskland i 2006, valgte myndighederne at lukke de ellers åbne grænser i Schengen-samarbejdet, således at der skal vises pas ved indrejse til Tyskland - netop for at dæmme op for det voksende problem med fodboldvold.

Hooligangrupper bliver i England kaldt firms.

Man har i Danmark indført et Hooliganregister, for at dæmme op for hooliganismen.

Hooligangrupperinger i Danmark

  • White Pride (AGF) White Pride, tidligere Ultra White Pride var den første reelle nationalistiske/racistiske hooligangruppe i Danmark. De har eksisteret siden 1994.
  • Aarhus Casuals (AGF) omkring 50 personer efter kampens størrelse.
  • South Side United (Brøndby IF) er den første hooligan gruppe i Danmark. Gik i starten under navnet South Side Brigade, men skiftede navn efter flere grupper slog sig sammen. Gruppen tæller 170-250 mand.
  • Blue Front (Brøndby IF) og består af ca. 80 medlemmer mellem 17 og 22 år. Blue Front fungerer som ungdomsgruppe for South Side United.
  • Yellow Blue Crew (Brøndby IF) Kan samle op mod 70 mand ved store kampe. Et ikke politisk firma. Opstod som en regulær ultras-gruppe i 2006, har haft en stor medlemsudskiftning og er nu tilbage på sporet mere som en casualgruppe der består af unge i starten af 20'erne. Gruppen er centreret omkring byen Herlev og også kendt som Herlev-Drengene eller YBC.
  • Copenhagen Casuals (FC København) blev stiftet i midten af 1990'erne under navnet Copenhagen Ultras. Består af omkring 50-100 personer. Flere medlemmer er aktive på den yderste højrefløj
  • Copenhagen Casuals Young Boys er de unge aktive i Copenhagen Casuals. Gruppen blev dannet i 2003 og fungerer som et springbræt til Copenhagen Casuals.
  • Blue Army (Lyngby BK) tæller ca. 70-100 mand, flere personer er fra højrefløjen.
  • The Island Boys (OB) Forholdsvis nyt firm på den danske scene, som rummer bærende kræfter fra det odenseanske fodbold miljø. Gruppen er ikke-politisk.
  • Green City Casuals (Næstved Boldklub) Er en ikke politisk gruppe, der første gang var på d. 13. april 2006. Medlemstallet estimeres til ~15 personer (jul 07).
  • Horsens' Casuals (AC Horsens) (Horsens Casuals) En voldelig gruppe af Horsens fans, der ikke har været aktive siden 2005/06 sæsonen af Superligaen. De var mest kendte deres indbyrdes slagsmål med Odenses Casuals, hvor der blev benyttet bl.a. golfkøller som våben. Siges at have været op til 100 personer.
  • HIK Hooligans (HIK) Et ikke-politisk firm, der så dagens lys i sæsonen 2005/2006. Gruppen tæller ca. 25 medlemmer, og er grundet deres klubs placering i Viasat Divisionen begrænset til færre direkte konfrontationer end SAS-liga klubbernes firms. Færdes også i miljøet omkring Copenhagen Casuals og har et venskabeligt forhold til denne gruppe. Også kendt som 8911.
  • Esbjerg Supras Esbjergensisk Firm. Det er en hård kerne på omkring 20-25 personer, og en forholdsvis stor ungdoms tilslutning, byens størrelse taget i betragtning. Der har været en del tilfælde af slagsmål med andre fans, dog er gruppen mest kendt for sine opgør med Aalborg firmaet Aalborg casual Youth.

Udover de officielle medlemmer er der en masse såkaldte hangarounds, altså folk som ikke er fast tilknyttet grupperne.

Se også

  • Heysel-tragedien
  • Casuals
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.