Hvad nytter flere penge til det humanistiske, samfunds- og tvær-videnskabelige i EU’s forskningsprogrammer, hvis rammen vedbliver at være et snævert instrumentelt syn på forskning?
Den tyske musikprofessor Linda Maria Koldau gik på få år fra at være håndplukket international forsker til at stå til advarsel og fyring for sin opførsel og udtalelser i pressen. Information opruller forløbet, som ifølge ledelsen på Aarhus Universitet har gjort, at Linda Koldau truer musikfagets fremtid
EU’s forskningsmilliarder skal i højere grad gå til tværvidenskabelig forskning, mener Radikale Venstre, der vil gøre op med natur- og sundhedsvidenskabs monopol på EU-midler. Forhandlingerne om verdens største pulje af forskningsmidler starter i dag
Forskeres legitimitet beror for tiden på, om de er innovative. Det er ikke en given sag, at det er godt for den humanistiske forskning at synge med på melodien
Køn, religion, kunst og kultur. I 30 år var det hele blot sociale konstruktioner; et produkt af det samfund, vi levede i, var der konsensus om på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Men i dag bliver det verdensbillede slået i stykker af den nye hjerne-forskning, der med elektroder og hjernescannere giver løfter om sikker viden med overskrifter som ’Gud sidder i hjernen’. Der er udbrudt kamp om sandhederne
Da jeg begyndte på humaniora, var jeg fyldt af tanker om et studie, der skulle være med til at forme mig som menneske, og som var rigt på tanker, diskussion og indsigt. Der ville udvikle mig til at tage del i samfundet, så jeg kunne være med til at løfte vores konkurrenceevne, produktivitet og velfærd ud af den aktuelle krise. Men jeg tog fejl
At de humanistiske studier har svært ved at være både effektive og kreative er ikke så underligt, når de samtidig er dem, der får færrest midler til at uddanne langt de fleste kandidater
