infrastruktur

Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.

Underopdeling

Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:

1. Tekniske anlæg,
2. Transportanlæg,
3. Byggeanlæg.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg inddeles i:

- forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, gasforsyning (herunder naturgas), telefon- og telegrafnet samt olieledninger)

- behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Kommunekemi)).

Transportanlæg

Transportanlæg, der atter inddeles i:

- veje (og dertil knyttet transport)

- sporlinier, hvor der skelnes mellem:

- jernbaner,

- sporveje,

- letbane (skinnebus),

- flyvepladser og lufthavne,

- havne, der betinget opdeles i:

- færgehavne,

- godshavne.

Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.

Byggeanlæg

Byggeanlæg inddeles i:

- broer,

- tunneller,

- dæmninger,

- kanaler.

I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.

Infrastruktur og byplanlægning

I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:

1. trafik,
2. offentlige forsyningsanlæg,
3. miljøbeskyttelse.

Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.

Anden brug

Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.

Litteratur

• Arealplanlægning - status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
• København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8