Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

innovation

  • Er innovative partner-skaber med det private erhvervsliv nøglen til en universitets- og forskningssektor, der kan gøre sig fri af offentlige bevillinger? Det mener den britiske regering
  • Der er en dyb kløft mellem den teori, de studerende lærer, og det samfund, de skal ud og arbejde i, mener den 27-årige statskundskabsstuderende Steffen Thybo Møller. Han har læst på nogle af verdens bedste universiteter og efterlyser visioner for de videregående uddannelser
  • Fornuftigt samspil agenter imellem kræver koordination af deres handlinger samt en styring af motivation, så de involverede parter er tilskyndet til at handle, som det er planlagt
  • Den ny uddannelsessminister Morten Østergaard vil både have universiteterne til at åbne for lettere meritoverførsler, en kortere vej til udlandet for de studerende og belønne forskere for at samarbejde med erhvervslivet. Til gengæld bliver institutioner fri for politisk detailstyring
  • 100 DAGE – En mere effektiv anvendelse af ressourcerne er en af de vigtigste strukturelle ændringer, der er behov for i vores økonomier. Hvis vi ikke er i stand til at sikre dette, er jeg bange for, at næste generation vil betragte vores nuværende økonomiske krise som en krise, der er let at styre i forhold til det, de kunne blive udsat for
  • 100 DAGE – Danmark skal have universiteter i verdensklasse, der kan drive innovationen og give os noget at leve af. Men de seneste års forsøg på at optimere universiteterne gennem konkurrence institutionerne imellem har ødelagt samarbejdet og undermineret innovationskraften
  • Budskabet fra politikerne i valgkampen om, at Danmark og dansk erhvervsliv skal overleve i den globaliserede økonomi på intelligent design, højt vidensindhold og avanceret funktionalitet i produkterne, er måske helt forkert. For Kina dikterer den ny verdens konkurrencevilkår: Det skal være billigt, enkelt, funktionelt, hurtigt og skal matche masseforbruget

Wikipedia

Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. Copenhagen Business School definerer innovation ved Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger.

Imidlertid er denne definition for snæver, idet den begrænser sig til et produkt - være sig konkret eller i form af en serviceydelse. Innovation omfatter nemlig også såkaldt procesinnovation. Det er idéer, der har som mål at introducere forbedrede processer i virksomheden eller organisationen. Ved processer forstås her alle virksomhedens interne funktioner og organisering, fra markedsovervågning, finansiering og produktudvikling til administration, produktion, ledelse og markedsføring. Fold ud

Med tilførsel af elementet ny viden, i videste forstand, som et grundlæggende element for innovation, når vi hermed frem til en definition af innovation som: Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi.
Styrken ved denne definition er, at den på en gang er kort og alligevel meget bred. Dens svaghed er de meget brede begreber: aktiviteter, ny viden, udvikling, nye muligheder, udnyttelse og merværdi.

Begrebet aktiviteter henviser til, at innovation ikke er resultatet af en pludselig indskydelse eller inspiration, men af en bevidst stræben igennem et forløb, fra tilegnelse af ny viden, over bearbejdning heraf og generering af idéer og muligheder, til udvælgelse og udvikling af produkter og processer til udnyttelse gennem markedsføring eller implementering.

Ny viden må som nævnt anses som et iboende element. Innovation vil jo altid betyde, at noget gøres anderledes eller på en anden måde, hvilket nødvendigvis må indebære ny viden. Derimod er der ingen krav til den nye videns kvalitet, omfang eller natur. Det behøver altså ikke være viden der knytter sig til ny banebrydende grundforskning, eller som objektivt er ny, blot den er ny for de involverede. Ofte er der tale om ”gammel” viden, der anvendes på en ny måde.

Det er således væsentligt at forstå, at innovation omfatter en proces, der bearbejder den nye viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder. Ofte opstår de nye muligheder i krydsfeltet mellem forskellige typer viden, eller når kendte elementer kombineres på nye måder. Et typisk eksempel kunne være en udvidet erkendelse af kundernes behov kombineret med nye færdigheder eller teknologiske muligheder i organisationen, svarende til den såkaldt brugerdrevne innovation.

Endelig er det et krav, at produktet eller processen udnyttes gennem markedsføring eller implementering på en måde, der genererer en merværdi. For processer betyder det en forbedret og i sidste ende mere lønsom drift af virksomheden. Nye eller forbedrede produkter og serviceydelser skal generere en merværdi for kunderne, som gør det muligt for producenten at opnå en fordelagtig pris, og dermed igen en lønsom virksomhed.

OECD definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode.

Eksterne henvisninger

  • Se Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside for en beskrivelse af det innovationsfremmende system i Danmark.

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.