Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

justitsmord

Wikipedia

Justitsmord (fra tysk justizmord, dannet 1782 af L. v. Schlözer) betegner det fænomen, at en person på grundlag af bevisets stilling bliver dømt for en forbrydelse, vedkommende ikke har begået.

Betegnelsen blev oprindeligt brugt, når personer fejlagtigt blev idømt og fik fuldbyrdet dødsstraf, men efterhånden, som denne strafform er blevet mindre almindelig eller helt afskaffet, har begrebet fået en udvidet betydning om enhver domfældelse af en person, der senere viser sig at være uskyldig.

Da ethvert bevis, selv egen tilståelse, ikke giver absolut sikkerhed for sigtedes skyld, kan justitsmord forekomme i ethvert land og under enhver straffeprocesordning. Særlig stor er risikoen herfor ved nævningedomme, fordi de i reglen må bygge på indicier, og eksempler herpå forekommer i alle lande, hvor nævningesystemet har været gældende gennem længere tid. Det stærke udtryk "mord" er en illustration af den kriminelle handling, det er at bidrage til eller forårsage et uskyldigt menneskes dom og frihedsberøvelse. Fold ud

Et velkendt tilfælde af justitsmord er dommen for landsforræderi mod franskmanden Alfred Dreyfus i 1894. Efter en kampagne, hvor forfatteren Emile Zola aktivt tog Dreyfus-affæren op, blev hovedpersonen dog fundet uskyldig og løsladt i 1895.

I flere tilfælde af justitsmord har der været tale om sager, hvor dommen byggede på en tilståelse.

Den islandske retspsykiater Gisli H. Gudjonsson har i sin forskning påvist, at der er fare for at en enkeltperson kan påvirkes under en afhøring, således at vedkommende afgiver en falsk tilståelse. Han skelner mellem tre former:

  1. Kapitulerende falsk tilståelse: Tilståelsen fremkommer som en reaktion mod det pres, afhøringen udsætter den afhørte for.
  2. Internaliserende falsk tilståelse: Mistænkte tror, at han er skyldig, fordi afhøringen har fremkaldt falske erindringer.
  3. Frivillig falsk tilståelse: Denne type falsk tilståelse afgives af personer, som har et stærkt behov for opmærksomhed fra sine omgivelser eller for at dække over en anden person, som ønskes skånet for berettiget domfældelse.

Noter

Eksterne links

  • Ordbog over det danske sprog, bind 9 (1927), s. 273; opslag: justitsmord
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XII, s. 277; opslag: justitsmord
  • Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 7 (1884), sp. 1487-1488; opslag: Justitiemord
  • Justice: denied - Månedlig nyhedsmagasin som profilerer justismordsager
  • «Innocence project», hvor amerikanske og canadiske organisationer arbejder på at identificere justismord
  • Database over justismord
  • TV2
  • Justitsmordet på drengene fra Kolding | information.dk
  • Dobbelt justitsmord sendte ham bag tremmer i over 20 år - Verden
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.