Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012
Opret brugerkonto | Hjælp | Log ind

kirkehistorie

  • Historisk krise i forholdet mellem stat og kirke

    Stadig større dele af befolkningen betragter forbindelsen mellem stat og kirke som et tvangsægteskab frem for det fornuftsægteskab, som det ellers har været i århundreder
    Læs mere | Kommentarer (12)

  • En højere retfærdighed?

    Den borgerlige regering i Sverige har strammet reglerne for sygeforsikring, så alvorligt syge nu tvinges til at arbejde. Som reaktion har kirken udsendt et påskeopråb om social retfærdighed
    Læs mere | Kommentarer (6)

  • Kirkestrid skabte kirkeministerium

    Danmark fik i 1916 et kirkeministerium, fordi en biskop ikke ville føre tilsyn med en oprørsk præst. Det måtte de radikale udnævne en særlig minister til
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Kirkers kalkmalerier er i fare

    Udstødningsgasser og gylle er en farlig blanding for landsbykirkernes gamle kalkmalerier. Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at nutiden er hård ved de kulturskatte, der pryder de gamle kirker
    Læs mere | Kommentarer (2)
  • kanon2.jpg

    Om at skyde demokrati med kanoner

    At demokratiudvalget fremhæver Grundtvig og Hal Koch som chefideologer i vort demokrati er ikke mere end ret og rimeligt. Men det at betegne Spinoza som den første demokrat i nyere tid er simpelthen noget sludder
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Krigen i Bosnien var en krig mellem kristendom og islam

    'Fremtidens Europa vil få problemer med islam, ligesom vi i dette område har kæmpet mod islam siden det 14. århundrede,' siger professor i kirkehistorie og præst ved Sveta Petak-kirken i Beograd, Radomir Popovic, om den serbiske kirke og krigen mod islam i Bosnien
    Læs mere | Kommentarer (1)

  • Den lydløse dræber, der blev præst

    Eksistens. Efter 26 år som præst i Munke Bjergby på Vestsjælland træder Stephen Egede Glahn, en af Danmarks første jægersoldater og senere efterretningschef, der var med til at afsløre et hidtil ukendt statskup, nu frem og fortæller om sit dramatiske liv som toptrænet dræber og sognepræst. Der findes ikke noget bedre i denne verden end at være præst, at tage del i andre menneskers glæder og sorger, deres arbejde og fester, fødsel og død, siger han
    Læs mere | Kommentarer (0)

Wikipedia

Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner, og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi. Kirkehistorie er som akademisk fag optaget af kirken som objekt for videnskabeligt arbejde. Kirke forstås bredt, omfattende både institutionshistorie, socialhistorie og idéhistorie. De to første dækker i stor grad kristendommens praksis og den sidste historisk teologi som kristendommens teori gennem historien. En smallere forståelse af historisk teologi lægger vægt på kirkens dogmehistoriske udvikling.

Kirkehistorie benytter sig af samme metodiske grundlag som både historiefaget, idéhistorie og religionshistorie.

Eusebius af Cæsarea (ca. 300) regnes normalt som kirkehistoriens far, men som den kritiske kirkehistories grundlægger regnes normalt Johann Lorenz von Mosheim (ca. 1750). Fold ud

Kirkehistorien kan inddeles i perioderne:

  • Oldkirken (ca. 100-450)
  • Kirken i Middelalderen (ca. 450-1500)
  • Reformation (ca. 1500-1600)
  • Kirken efter reformationen (ca. 1600- )

Se også

  • Historisk-kritisk metode

Ekstern henvisning

  • I en "FAGBESKRIVELSE: KIRKE- og DOGMEHISTORIE" kan man se følgende beskrivelse og inddeling:

II. Kirkehistorien i det teologiske studium.
Det kirkehistoriske studium udgør sammen med det eksegetiske og det systematiske hovedområderne i det teologiske studium. Af praktiske og pædagogiske grunde har man inddelt kirkehistorien i 6 perioder:

  • Kirkens historie indtil år 400.
  • Kirkens historie 400-900.
  • Kirkens historie 900-1300.
  • Kirkens historie 1300-1600.
  • Kirkens historie 1600-1800.
  • Kirkens historie 1800-

Hentet fra Wikipedia: 11. januar 2012 kl. 13:53
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.