Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

køn

  • Whitney Houstons nedtur var ekstra grim, fordi hun var kvinde og sang popmusik, mener både køns- og musikeksperter. Vi har nemmere ved at acceptere, at mandlige rockmusikere er fulde, skæve og usympatiske
  • Danskernes holdning til menneskekroppen er ildevarslende gammeldags og sexistisk. Den nøgne krop er overladt til pornoindustrien, og vi er slet ikke den seksuelt frigjorte nation, vi bilder os ind at være. Ønsker vi et samfund hvor den frie tanke også skal gælde køn, seksualitet og krop, er der brug for en alvorlig selvransagelse
  • Drop kønsvejene i debatten og bliv ved med at punktér myterne, der er så selvopfyldende, at man risikerer, at de producerer tabere og vindere baseret på menneskers køn
  • I den offentlige debat om forældremyndighed og skilsmisser bliver kvinder til betonfeminister og mænd til mandschauvinister i en skinger kamp mellem kønnene. Debatten om retten til barnet er blevet stadig mere polariseret, siden forældreansvarsloven blev indført
  • Forældrenes indkomst og ikke barnets køn er den altoverskyggende faktor for børns resultater i skolen, viser ny forskning. Taberdrengen findes ikke, siger forskere
  • DR’s MAMA fodrer ungdommen med små dokumentariske virkelighedsnedslag i ungeuniversets nye dokumentarmagasin ’I virkeligheden’. Kortfortællingerne om kriminalitet, homoseksualitet og anoreksi er opbyggelige lærestreger, men værten og gæster er så ’real’ selv, at man gerne vil se og lære
  • Kvinden er klog, stærk og på vej opad i samfundet. Manden er under pres, det bedste fra ham er hans sæd, og status er dalende. Powerkvinderne træder mændene under stilethælen, men er også svære at finde i virkeligheden

Wikipedia

Individerne hos mange levende væsener inddeles i to (eller flere) kategorier som kaldes køn. Individer fra forskellige kategorier kan formere sig ved kombinere dele af deres arvemateriale til nye individer, en proces som kaldes kønnet formering. Typisk vil en art have to køn: hankøn og hunkøn. Hunkøn er defineret som det køn som producerer de største gameter (kønsceller). Kategorien er ikke nødvendigvis den samme gennem et individs livscyklus.

Køn i planter og svampe

De fleste blomsterplanter er tvekønnede, dvs. at det samme individ både producerer hankønnede (små) og hunkønnede (store) kønsceller, oftest i de samme blomster. Andre planter er tvekønnede, men med enkønnede blomster (enbo), eller helt enkønnede (tvebo), eller har forskellige kombinationer heraf (flerbo). Andre planter bruger normalt kun ukønnet formering. Fold ud

Svampe og nogle andre organismer har mere end to køn. De formerer sig kønnet ved bidrag fra to individer med (hvilke som helst) forskellige køn.

Køn i dyr

Flere arter, for eksempel regnorme, bier og gekkoer, kan både formere sig kønnet og ukønnet. Hos de årevingede insekter, som omfatter bierne, kan dronningen (dvs. en fuldt udviklet hun) lægge både befrugtede og ubefrugtede æg. De befrugtede æg bliver til hunner (arbejdere eller dronninger afhængigt af fodringen i larve-stadiet). De ubefrugtede æg, med kun det halve antal kromosomer, bliver til droner (hanner). Hos andre arter, for eksempel regnorme, er alle individer hermafroditter hvilket vil sige at de samme individ både har han- og hunlige kønsorganer.

Hos pattedyr, fugle og andre arter afgøres kønnet af særlige kønskromosomer, kaldet X og Y hos patterdyr, og Z og W hos fugle. Hanpattedyr har normalt ét X- og ét Y-kromosom, mens hunnerne normalt har to X-kromosomer. Alle individer har således mindst ét X-kromosom. Y-kromosomet er almindeligvis kortere end X-kromosomet som det danner par med, og hos flere arter mangler det helt. Det er modsat hos fugle hvor hannerne har to Z-kromosomer, og hunnerne ét Z- og ét W-kromosom.

Hos nogle arter, bl.a. krokodiller og mange insekter, kan kønnet afgøres af miljøfaktorer som for eksempel temperatur. Nogle arter, bl.a. nogle fisk, kan ændre køn mens de lever.

Se også

  • Grammatisk køn
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.