Sundhedsordførere fra begge fløje er klar til at tale åbent om, hvordan man bedst prioriterer sundhedsvæsnets begrænsede midler f.eks. ved at oprette et nationalt prioriteringsinstitut på sundhedsområdet. Eksperter bakker op
Kræftområdet har fået markant flere penge til behandling over de seneste ti år end alle andre sygdomsgrupper, viser opgørelse fra Sundhedsministeriet. Men væksten er væk, og det vil syge uden kræft mærke, lyder det fra sundhedsøkonomer
40-årige Line M. Augustesen ville være død i dag, hvis hun ikke var blevet behandlet med en meget dyr medicin mod fremskreden modermærkekræft. Men for de 800.000, som kræftbehandlingen koster, kunne man have skiftet 10-15 nedslidte hofter, påpeger sundhedsøkonomer, som mener, at vi bør diskutere, hvor meget en patient må koste sundhedsvæsenet
American Cancer Society — USA’s modstykke til Kræftens Bekæmpelse — glæder sig over en svag, men støt faldende kurve i antallet af kræftdøde. Fremskridt i behandlingen og screeningsteknologien er de to vigtigste årsager til udviklingen
Den voldsomme kritik af brystkræft-screeningerne, kan ikke oversættes til regeringens nye tarmkræft-plan. Tværtimod kan tarmkræft-screeninger gøre væsentlig gavn, siger ledende forsker på Rigshospitalet, som ellers er stor kritiker af brystkræft-screeninger
Hverken stress, depression eller skilsmisser kan forklare en kræftsygdom. Det slår videnskaben fast. Alligevel dukker den holdning op om, at livsbetingelser er årsagen til cancer blandt flere og flere mennesker, der har haft sygdommen inde på livet
Antallet af kræftbehandlinger eksploderer, og det samme gør udgifterne til dem. Men mens sygehusene lider under omkostningsbyrden, er nogle af de lægelige eksperter begyndt at rejse et svært spørgsmål: Hvor længe bliver de mange dyre helbredelsesforsøg ved med at være i den døendes interesse?
