Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

kulturarv

  • Robert Hecht, den forførende og flamboyante kunsthandler, der forsynede Glyptoteket og en række af verdens øvrige rige museer med stjålne italienske arkæologiskatte, er død. Hans retssag har igangsat en lavine af tilbageleveringer af kulturelt hæler-gods fra museerne til Italien; dog ikke fra Glyptoteket
  • Kulturarv koster kassen. Finanskrisen tvinger Grækenland og Italien til at skære drastisk i kulturbudgetterne, og i takt med at krisen breder sig, kan de øvrige europæiske lande også blive nødt til at spare på den omkostningstunge kulturarv. Men hvilke konsekvenser vil det få, når kulturarven får lov at forfalde?
  • Også på antikvitetsområdet stormer Kina frem. Kineserne er begyndt at tilbagekøbe, hvad der i århundreder er blevet udskibet til Europa, og Kina er en væsentlig grund til, at markedet for antikviteter er på vej op efter finanskrisen i 2008. Det fortæller Jesper Bruun Rasmussen, der fejrer 50-års jubilæum som anden generation i auktionshuset Bruun Rasmussen
  • Optagelsen af Palæstina som fuldgyldigt medlem af UNESCO støtter det palæstinensiske ønske om at få nye mæglere på banen og marginaliserer USA og Kvartetten
  • Regeringsgrundlagets formulering om, at kunsten skal tilskynde til økonomisk vækst, bør man ikke tage alt for alvorligt, siger den nye radikale kulturminister Uffe Elbæk. Det vigtigste er at få gjort op med 10 års borgerlig kulturpolitik. Der skal luftes ud efter værdikampen
  • Han var kendt som studieværten i det populære tv-program 'Hvem vil være millionær?' Men for syv år siden tog Peter Kær en drastisk beslutning
  • At være menneske i Irak i dag er som at være lus mellem flere negle. Det måtte britisk journalist sande, da han opsøgte sandheden om, hvad der er sket med genstande fra det plyndrede nationalmuseum. Herfra går en lige linje til den dybfrosne kylling Blinky, der fik en fornem begravelse

Wikipedia

thumb|right|Plade til at mærke fredede bygninger i Danmark.
Kulturarv er et begreb, der bruges som betegnelse for kulturelle elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring om fortiden. Erindringen kan være fælles for hele verden eller en mindre gruppe som en nation eller et folk.

Der kan skelnes mellem materiel og immateriel kulturav. Den materielle udgøres af fx monumenter, mens den immaterielle er fx skikke.

I 1972 vedtog UNESCO en konvention til beskyttelse af verdensarv, der omfattede den materielle kulturarv (Danmark ratificerede konventionen i 1979), og i 2003 blev en lignende konvention vedtaget for den immaterielle kulturarv (Danmark ratificerede konventionen i 2009).

I Danmark findes der to institutioner, der udtrykkeligt beskæftiger sig med kulturarv:

  • Kulturarvens Forskerskole, der i beskrivelsen af dens formål siger, at den "ønsker at skabe en systematisk og tværvidenskabelig forskeruddannelse på kulturarvsområdet og derigennem forstærke danske kulturinstitutioners forskning i og arbejde med at afdække, bevare, udvikle og formidle den danske kulturarv."
  • Kulturarvsstyrelsen, der har ansvaret for den del af kulturarven, der omfatter: fortidsminder, fredede bygninger og samlingerne på de statslige og statsanerkendte museer.
Fold ud

Eksterne henvisninger

  • Dansk Kulturarv - Hjemmeside som formidler Kulturarv fra Danmarks Radio, Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statsbiblioteket, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst & Kulturarvsstyrelsen.
  • Kulturarven - definition af kulturarv fra Kulturarvsstyrelsen
  • UNESCO - immateriel kulturarv - artikel fra Undervisningsministeriet
  • Cultural Heritage - UNESCOs engelske hjemmeside om kulturarv
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.