Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

kvindernes internationale kampdag

  • For første gang i verdenshistorien synes den økonomiske udvikling at favorisere kvindekønnet. Kvaliteter som størrelse og styrke er i stigende grad blevet erstattet af efterspørgsel efter følelsesmæssig intelligens, åben kommunikation og evnen til at sidde stille og fokusere
  • Der er nok at tage fat på, når det kommer til drengene både de store og de små. Selv kunne Lykke Friis passende bidrage til den proces ved at komme med den undersøgelse af drengenes (mis-)trivsel i uddannelsessystemet, som hun varslede allerede sidste år. Men at aflyse Kvindernes Internationale Kampdag, fordi drengene ikke kan følge med - det giver hverken mening eller flere af de succesfulde piger, som verden ikke kan få for mange af
  • Direktøren for Kvinfo, center for information om kvinde- og kønsforskning, Elisabeth Møller Jensen, mener, at ligestillingsminister Lykke Friis mandepanel burde have været nedsat i en anden forbindelse end kvindernes kampdag. Desu-den er sammensætningen i panelet uambitiøs, siger hun
  • 8. marts. 1971 2011. KIK
  • Kvindernes ulige kamp på arbejdsmarkedet - refleksion efter kvindernes kampdag nr. 100
  • Når du cykler på arbejde mandag morgen, har to streetart-kunstnere givet de mandlige statuer i København lyserøde tylskørter på i kvindekampens navn. Projektgruppen Pink Patriarken ønsker at gøre opmærksom på manglen på kvindelige statuer
  • Mænd er undertrykte og skal lære at sige fra. Sådan lyder tidens nødråb fra alverdens hankøn og især deres terapeuter. Mænd laver netværk som direkte modtræk mod kvinders, og på DR2 laver de serier om manden i parforholdet. En manderevolution lurer lige om hjørnet

Wikipedia

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, 8. marts, er en mærkedag for kvinders stilling i verden. Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

I en del lande fejres dagen ved at kvinder får gaver og blomster og et "tillykke med kvindedagen" - en gestus som mange feminister dog reagerer mod, da de ikke finder at der er grund til at ønske til lykke med en dag, som har til formål at rette opmærksomheden mod uligestillingen i samfundet.

I Kina fejres det ved at kvinder har en halv fridag den 8. marts.

Historie

Ideen om Kvindernes international kampdag blev fremsat af Clara Zetkin på den internationale kvindekongres arrangeret af socialistisk internationale i København den 26. og 27. august 1910. Datoen 8. marts blev valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908. Demonstrationen blev afholdt dels for kvinders rettigheder, dels som en reaktion mod suffragettebevægelsen, som de socialistiske kvinder opfattede som domineret af bourgeoisiet. Fold ud

Datoen den 8. marts blev endeligt fastlagt på det kommunistiske 3. internationales møde i 1921. Op gennem 20'erne og 30'erne blev dagen mest markeret som en socialistisk kvindedag, hvor de borgerlige kvindebevægelser ikke deltog. Efter 2. verdenskrig fulgte nogle stille år, hvor dagen ikke blev markeret, men i 1974 genoptog kvindebevægelsen og Rødstrømpebevægelsen traditionen. Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.

Som et kuriosum kan det nævnes, at kongressen afholdtes i Folkets Hus på Jagtvej 69, i den bygning, som indtil 1. marts 2007 husede Ungdomshuset og blev nedrevet 5.–6. marts 2007.

Eksterne links

  • 8. marts : Kvindernes internationale kampdag Artikler og sites om dagens oprindelse og historie. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
  • Arbejdermuseets side om dagen
  • FN om kvindedagen
  • historie-online.dk: 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag
  • Webside Internationale Kvindedag
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.