Limfjorden er nu et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Den gamle åbning, som sandede til omkring 1100-tallet, var ved Vust. Indtil gennembrudet ved Agger Tange under stormfloden den 3. februar 1825 var farvandet således en fjord. Den nye åbning sandede til i 1877, men er nu en udgravet kanal. Limfjorden er 180 km lang. Navnet kommer af lim (jf. limsten), - (jysk, angelsk, saksisk og engelsk: lime) udtryk for det fra højtysk stammende ord kalk. Bulbjerg, hvis limsten konstant eroderes af Vesterhavets bølger, og som ligger ved den gamle åbning til Vust, har fungeret som landkending, når der skulle drejes ind i fjorden. Synlig overfladekalk findes også ved Aalborg, hvor det udnyttes til cement-fremstilling. Det dybeste sted er i Hvalpsund, hvor der er 24 meter til bunden. Fold ud
I 2006 er der fremkommet forslag om at lukke fjorden ved Agger Tange igen. Det skal i så fald ske med sluser. Formålet er at undgå oversvømmelser, bl.a. i Løgstør.
Den østlige del af fjorden er et smalt flodagtigt løb mellem Aggersund og Hals.
Den vestlige del af fjorden (mellem Agger Tange og Aggersund) er et omfattende system af småfjorde, bredninger, sunde og vige.
Mors er fjordens største ø. Sallingsund, der ligger centralt i den vestlige del af fjorden, adskiller Mors fra Salling.
Faste forbindelser
Limfjorden krydses af et antal faste forbindelser:
- Oddesundbroen, som nord for Struer fører vej og jernbane til Thyholm.
- Sallingsundbroen, som forbinder Salling med Mors og Vilsundbroen, som fortsætter samme vejforbindelse til Thy.
- Aggersundbroen, som forbinder Han Herred med Himmerland ved Løgstør.
- Jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg Vestby.
- Limfjordsbroen i Aalborgs centrum med vej-, cykel- og fodgængerforbindelse til Nørresundbys centrum.
- Limfjordstunnelen øst for Aalborgs centrum.
Færgeruter
Limfjorden har stadig nogle færgeforbindelser:
- Hals-Egense
- Aalborg-Egholm der går ud til øen Egholm
- Hvalpsund-Sundsøre
- Mors har også to færgeovergange til Thy.
- Branden-Stenøre går til Fur.
- Venøfærgen, som forbinder Venø med fastlandet ved Kleppen, få kilometer nord for Struer.
- Thyborøn-Agger
Noter
Eksterne henvisninger
- Info om Limfjorden på By- og Landskabsstyrelsens website
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.