Mafia er en fællesbetegnelse for organiseret kriminalitet, ofte med udspring i nationale eller demografiske grupper. Sådanne nationale grupper kan være af italiensk, japansk, russisk, kinesisk, persisk, albansk eller af anden herkomst.
I nogen grad er det blevet almindeligt at omtale mindre grupperinger som mafia i det øjeblik de skiller sig ud fra det etablerede samfund. En definition tager kun i lille grad hensyn til at der eksisterer en underliggende organisation og udøvende magt i sådanne kriminelle organisationer. En definition som i nogen grad bruges er, at en sådan organisation træder ind i statens rolle som udøvende magt inden for et større eller mindre geografisk område eller inden for en større eller mindre demografisk gruppe.
I dag er "mafia" en betegnelse for en større gruppe, der har med organiseret kriminalitet at gøre. Som f.eks. den japanske yakuza eller den sicilianske cosa nostra. Dog bliver "mafia" stadig brugt mest i henhold til den amerikanske og sicilianske mafia, selvom den Russiske mafia faktisk er den største.
Mange forveksler mafiaer med gangstere, men det er ikke helt det samme. Mafiaer er organisationer, som ofte kontrollerer politikere og gangstere m.m., mens gangstere er typisk blot er bander der laver ballade og småkriminalitet.
Fold udDer er lavet film om mafiafamilier og heriblandt er de mest kendte "The Godfather"-trilogien og "Scarface". Endvidere omhandler filmen Black Rain den japanske mafia.
Oprindelse
Ordet mafia blev for første gang brugt i 1862, i forbindelse med skuespillet I mafiusi di la Vicaria. Teaterstykket var i starten kun på 2 akter, men blev senere udvidet. Begge akter foregik i et fængselsafsnit med otte fanger. Blandt fangerne, var seks af dem specielle. De havde dannet deres egen gruppe, med en leder, som styrede de fem andre, ved hjælp af metoder, som minder om de moderne mafia-metoder.
Hierarki
Mange mafiafamilier er opbygget således:
- Don - Også kendt som "boss" eller "capo crimini". Den højest rangerede person i organisationen.
- Consigliere - Også kendt som rådgiver eller "højre hånd". Den eneste person højere end consiglieren er bossen selv. En consigliere har dog ingen underbosser, capo regime eller soldater under sig.
- Capo Bastone - Også kendt som underboss. Har ansvar for, at overskuddet fra de kriminelle foretagener går til bossen. Det er ofte capo bastone der bestemmer, hvem der skal være caporegime, og hvilke soldater, der skal udføre mord.
- Caporegime - Også kendt som kaptain, capo eller "crew chief". Hed oprindeligt "capodecina" (leder for ti), da han originalt kun havde ti soldater. I nyere tid, kan han dog have så mange, han kan styre.
- Soldato - Også kendt som soldat, sgarrista, "made man" eller "vores ven". Den lavest rangerede person i organisationen. En soldat skal have aflagt Omertà (tavsheds-ed) og skal i nogle organisationer have dræbt nogen, inden han kan kalde sig "made". Hvis en soldat arbejder på dag-til-dag-basis kaldes han picciotto.
- Giovane d'honore (æresmand) - Også kendt som associeret. Betegnelsen for en person, der ikke er soldat i familien, men tager del i udførelsen og overskuddet af de kriminelle aktioner. I italienske organisationer er associerede oftest mænd af anden herkomst end italiensk.
Capo di tutti capi (bossen over alle bosser) er ikke en egentlig titel i mafiaen, men bliver kun brugt af medierne og ordensmagten. Titelen betegner en boss eller en don, der har særlig stor magt.
Den russiske mafia
Den russiske mafia (eller Organizatsiya som den også ofte kaldes eller Den røde mafia), er en af de mest udbredte organiserede kriminelle organisationer i de tidligere sovjet -og warszavapagt lande. Den russike mafia er ikke en organisation i sig selv, men bruges mest til at beskrive de forskellige organiserede kriminelle netværks i som er opstået efter murens fald i 1989 . Den fik optimale muligheder efter murens fald i 1989, og har medvirket til at prostitutionsbranchen er blandt de største industrier i den vestlige verden.
En af de grupper som Organizatsiya består er det indflydelsesrige og velhavende Solntsevo-syndikat, som blev skabt i en forstad til Moskva. Gruppen står blandt andet bag hvidvaskning i milliard klassen i vesten og tjener der ud over store summer på sortbørshandel, prostitution og narkohandel.
Eksterne kilder og henvisninger
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.