Et marked var det sted, hvor bønder og handlende samledes for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt torvet i den lokale købstad, eller en handelsplads som indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre monopol på handel og håndværk.
Store markeder samlede i middelalderen på bestemte dage kunder og sælgere fra store områder. Skanør havde og f.eks. Vorbasse har fortsat stor betydning.
Nu om dage er begrebet marked en langt bredere og mere kompleks, og ikke (nødvendigvis) geografisk bestemt, betegnelse for områder eller situationer centreret omkring potentiale, køb og salg.