Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

meningsmåling

Wikipedia

En meningsmåling er en stikprøveundersøgelse, hvor et repræsentativt udvalg af borgere spørges om deres holdning til fortrinsvis samfundsforhold. Hvis meningsmålingen omfatter udvalgte vælgere, der spørges, hvorledes de har tænkt sig at stemme, næste gang der er valg, kaldes det en politisk meningsmåling.

Hvis de adspurgte er tilfældigt udvalgt, er det muligt at beregne den statistiske usikkerhed i stikprøven. Normalt accepterer forskerne en fejlmargen på +- 2,5%, hvilket indebærer, at en politisk meningsmåling for at give et autentisk billede af vælgernes stemmehensigt skal omfatte mindst 1125 besvarelser, som er udvalgt repræsentativt i befolkningen. Hvis stiprøven ikke er tilfældigt udvalgt skal de adspurgtes geografiske, demografiske, økonomiske og sociale karakteristika afspejle befolkningen. En sådan stikprøve betegnes stratificeret udvælgelse.

 

Exit polls

Fold ud

En exit poll er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvorledes de har stemt. Til forskel fra normale vælgerundersøgelser hvor vælgerne spørges, hvordan de har tænkt sig at stemme, spørges de her om, hvordan de konkret stemte.

Der vil som regel blive udtaget et (større) antal vælgere fra udvalgte valgsteder, hvorfor der i stikprøvesammenhæng er tale om klyngeudvælgelse.

Exit polls bliver som regel meget pålidelige på grund af den mere sikre målemetode og et stort antal deltagende vælgere.

Litteratur

  • Kasper Vilstrup: Ja, nej, ved ikke - om design, gennemførelse, rapportering og brug af repræsentative undersøgelser, 1. udgave 2001

ISBN 978-87-593-0904-9, Samfundslitteratur-

Se også

  • Stikprøve
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.