Moms, forkortelse for meromsætningsafgift (i dag anvendes dog betegnelsen merværdiafgift), er en indirekte skat, som beregnes af varens salgspris og opkræves af sælgeren.
Sælgeren modregner den moms som er betalt ved indkøb, når der afregnes med skattevæsenet. Momsen som en forretning eller virksomhed indbetaler, beregnes således ud fra forskellen mellem de samlede indkøbs- og salgspriser (dvs. merværdien) i virksomheden.
Det er i sidste ende slutforbrugerne som betaler momsen ved køb i detailforretninger.
I Danmark indførtes momsen i 1967 til afløsning for omsen, der var en omsætningsafgift, som alene blev opkrævet i detailledet. Momsen var oprindelig på 9%, men momssatsen er i dag 25%.
I perioden fra 29. maj 1975 til 1. marts 1976 var momsen nedsat til 9,25%.
Momsen er fra tid til anden genstand for politisk diskussion som middel til at regulere forbrugernes adfærd, f.eks. ved at nedsætte momsen på visse varegrupper. Fold ud