Under en rejse til Mexicos hovedstad chokeres vores korrespondent af den brutalitet, hvormed narkofejdernes udkæmpes. Enrique Krauzes bog om landets historie indeholder en mulig forklaring: Mexicos fortid og nutid skal ses som et
I Mexicos grænsebyer har de traditionelle medier i stigende grad måtte opgive at dække narkovolden og korruptionen. 'Der er historier, vi ikke skriver, fortæller chefredaktøren for avisen El Diario de Juarez, der på deres forside valgte at spørge forbryderne, hvad de måtte skrive om kriminaliteten
En række mexicanske nyhedsblogs har med deres billeder af narkokrigens ofre rykket grænsen for, hvad man kan tillade sig at vise af blod og lemlæstelse. Men er de ucensurerede billeder den eneste måde at få sandheden om blodbadet frem på eller blot en måde at hjælpe forbrydere med at sprede panik og forråelse?
Tusindvis af våben konfiskeret af amerikanske myndigheder og derefter overladt til mexicanske gangstere er en skandale, der er til at tage og føle på. Men for de fleste mexicanere er historien om 'Operation Fast and Furious' blot toppen af isbjerget
De er en integreret økonomisk enhed, og kun 100 meter og en grænse adskiller dem. Men mens El Paso er USA’s sikreste by, er Ciudad Juarez verdens farligste. Bag paradokset ligger en narkokrig, men også en historie om frie grænser og mindre frie grænser og en legal og illegal vækst, der har revet to byer og et land fra hinanden
Siden Mexicos præsident Felipe Calderón i 2006 erklærede narkobaronerne krig med indsættelse af 45.000 soldater, har opgøret mellem regering og narkokarteller og narkokartellerne indbyrdes kostet næsten 30.000 liv. Den blodige narkokrig har også skabt en litterær genre
