offentlig transport

Kollektiv trafik eller offentlig transport er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordre et større antal passagerer ad gangen. Disse drives ofte enten af offentlige selskaber eller af private selskaber på kontrakt. I Danmark varetages kollektiv trafik/offentlig transport af staten (statens baner, overordnet planlægning), regionerne (regional bustrafik og lokale privatbaner) og kommunerne (bybusser og anden bustrafik inden for kommunegrænsen).

Fordele ved kollektiv trafik

Begrundelserne for samfundets nytte af kollektiv trafik kan sammenfattes således:

Foruden de fordele, der knytter sig til selve befordringsbehovets tilfredsstillelse, opnås ved kollektiv trafik fordele i form af manglende parkeringsbehov (kolletive trafikmidler er i bevægelse i hele deres driftsperiode fraset ved de ret korte stop for at optage og afsætte rejsende). Fold ud

Kollektive transportformer

Typiske kollektive transportmidler er:

Typer af kollektiv trafik

Disse findes i flere varianter og størrelser til såvel lokale rejser som fjernrejser.

En del af den kollektive trafik er særligt tilpasset (stor)byens indre rejsebehov og når knapt nok ud til forstæderne og slet ikke til byens omliggende opland. Hertil regnes sporvogne, trolleybus og letbane.

En stor del af det, der normalt betegnes som kollektiv trafik, er den daglige rejse til og fra arbejde/skole/uddanelse (også kaldet pendling), samt til fritidsaktiviteter, indkøb/shopping, besøg etc. En del af den kollektive trafik er delvist finansieret af offentlige tilskud (sammen med brugerbetaling - dvs. billet-indtægter), og den er styret af offentlige indstanser (Transportministeriet, kommuner og indtil 2007 også amter).