Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012
Opret brugerkonto | Hjælp | Log ind

ph.d.-studerende

  • Når penge og talent ikke finder hinanden

    Danske universiteter oplever en stigning i antallet af ph.d.-studerende, der er helt eller delvist betalt af virksomheder. Det ændrer på, hvem der får ph.d.-stillingerne, og betyder, at universiteterne ikke altid får de forskningsmæssigt set rette kandidater
    Læs mere | Kommentarer (7)

  • Kortsigtet

    At skære i antallet af stipendiater er uambitiøst og en fortsættelse af traditionen for kortsigtede løsninger
    Læs mere | Kommentarer (2)

  • ’De arbejdsløse skal kæmpe’

    Der bliver ikke ændret på antallet af ph.d.er. Sådan lyder beskeden fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som afviser, at der bliver fokuseret for meget på de højtuddannede. ’De højtkvalificerede skaber mere vækst,’ siger han
    Læs mere | Kommentarer (8)

  • Universiteter uddanner for mange ph.d.er

    Danmark uddanner langt flere ph.d.er, end der er brug for. Derfor skal der skæres i antallet, mener akademikernes organisation. Politikere er klar til opgør med ’mere og mere uddannelse’-tanken
    Læs mere | Kommentarer (5)

  • Forskeruddannede rammes også af arbejdsløshed

    Når både det offentlige og det private skærer ned, rammer det også de allerhøjest uddannede, og den voldsomme vækst i antallet af forskerstuderende forværrer situationen. Akademikernes Centralorganisation opfordrer politikere og universiteter til at skrue ned for antallet af ph.d.-studerende
    Læs mere | Kommentarer (0)

  • Først ph.d. og så arbejdsløs

    Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
    Læs mere | Kommentarer (78)

  • 'Panikken bliver en ond cirkel'

    Sofie er 40 år og færdiggør sin ph.d. om et par måneder. Det bliver en lettelse, for i løbet af de sidste tre år har hun været under et hårdt pres, som både er gået ud over hende selv og hendes familie
    Læs mere | Kommentarer (1)

Wikipedia

Ph.d. (latin: philosophiæ doctor) er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling (på typisk 200-300 sider).

Et forskeruddannelsesforløb skal i henhold til den gældende danske ph.d.-bekendtgørelse af bestå af en række elementer:

  1. Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).
  2. Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point.
  3. Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.
  4. Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt.
  5. Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
Fold ud

Det almindelige ph.d.-forløb inkluderer en treårig forskeruddannelse, der følger efter kandidatuddannelsen. I de senere år er den såkaldte 4+4-ordning imidlertid blevet mere udbredt: Den går ud på, at den ph.d.-studerende påbegynder sin forskeruddannelse før specialet og dermed før afslutningen af sin kandidatuddannelse, men til gengæld har fire år til ph.d.-forløbet. 4+4 ordningen har traditionelt være udbredt på de naturvidenskabelige fakulteter i Århus og Odense. Der findes (pr. 2008) godt 6.800 ph.d.-studerende, hvoraf 46 % er kvinder og 54 % mænd. I 2007 blev 836 kvinder og 973 mænd optaget på de danske ph.d.-uddannelser.

Etymologisk set er ph.d. det samme som dr.phil. (doctor philosophiæ), altså en filosofisk doktorgrad; graden har dog i realiteten intet med filosofi at gøre, og en person, der har en dansk ph.d.-grad, må heller ikke kalde sig doktor. Dette gør sig dog kun gældende i Danmark, hvor graden betegnes ph.d, hvor en PhD opnået i andre lande giver retten til titlen Doctor. Ph.d.-graden kaldes i folkemunde den lille doktorgrad. Ph.d. er i dansk brug importeret fra de engelsksprogede lande, der benytter stavemåden PhD (bemærk versaler), men den engelske grad er baseret på den tyske Dr.phil., der blev indført ved Humboldt-Universität zu Berlin i begyndelsen af det 19. århundrede.

Det kan variere meget fra land til land, hvad der kræves for at opnå en ph.d. Det gælder både længde og indhold, hvorfor det ofte også er på sin plads at nævne, hvor man har opnået sin ph.d.-grad.

Ph.d.-graden er ikke formelt, men i realiteten, et krav for ansøgere til adjunkturer og lektorater ved universiteterne. I perioden 1955-1988 tildelte man i Danmark den såkaldte licentiatgrad, forkortet lic. (eksempelvis lic.scient.), der af omfang nogenlunde svarede til ph.d.-graden.

Se også

  • Dr. phil.

Eksterne kilder og henvisninger

  • Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende
  • Danmarks Forskningspolitiske Råds rapport om opfølgning på 2006 evalueringen af dansk forskeruddannelse
Hentet fra Wikipedia: 12. februar 2012 kl. 15:02
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.