poesi Seneste artikler   Følg emne

’Jeg forventer, at alle synes, det er pinligt at være levende’

Pengenes og kroppens privilegier har mennesker ikke til fælles. Men nervøsiteten, distraktionen og tvivlen over at være menneske deler alle, insisterer Lea Marie Løppenthin. Hendes anmelderhyldede digtsamling, ’nervernes adresse’ overraskes over, hvad arbejde, intimitet og økonomi er for noget

Depressiv litteratur

Depressionen er blevet vor tids epidemi, og den vinder indpas i et samfund, hvor alt er lagt an på handlekraft, omstillingsparathed og fleksibilitet. Nu er den også blevet en tilstand for poesien

Nervøst gennembrud

Lea Marie Løppenthin debuterer strengt, sårbart og opmærksomt på sollyset og nerverne og den klodsede måde, vi indgår i verden på

Det perverse pigeblik

Det ornamenterede og yndige bliver pigevulgært, kritisk, kosmisk og konet hos nye digtere, som er født i 1990’erne. Den gurleske litteratur er kommet til landet

Den nye materialitet

Passages nummer om poesi leverer fremragende overblik, men efterlader samtidig det indtryk, at der er ved at danne sig et nyortodokst akademisk lingo

Dæmoner i mølædt pels

Katrine Marie Guldager fejrer 20-året for sin debut med ukunstlede digte

Heldigvis går den store valsetakt itu

Rapport fra en genlæsning: Der er både mislyde og fine øjeblikke i Gyldendals i øvrigt meget vellavede ’Samlede Thomsen’

Uforudset politisk

Jeg ville skrive en bog om kærlighed og endte med at skrive om racisme. Vil jeg skrive noget åbent og ubestemt, ender jeg sikkert med bådflygtninge. Mine digte ser altid anderledes ud end dem, jeg drømmer om at skrive

Poetisk gok – lige i vækstbylden

Og her en journalistisk–politisk udnyttelse af det, som poeten – Theis Ørntoft – dog meget gerne vil have sig frabedt. Hvad han også skal have tak for og derfor heller ikke slipper for

’Dagsordensætter kan man være i maksimalt 10 år’

Hver generation af forfattere formulerer noget, der har været udgrænset af den tidligere, mener Søren Ulrik Thomsen. Det er derfor både logisk og nødvendigt, at det udgrænsede bliver politiseret i en vis periode. Og at vide hvornår, man skal slippe kampen igen

Sider