poesi Seneste artikler   Følg emne

Med tindrende tvivl og stor skønhed

En sært rolig, kontemplativ undergangsbevidsthed bøjet i Rasmus Nikolajsens stramme systemvers bliver paradoksalt opmuntrende læsning
Depressivitet præger to nye digtsamlinger af Mads Mygind og Nikolaj Zeuthen. Mens Mygind skriver om samfundets eller fællesskabets død, reflekterer Zeuthen over individets og samfundets almene sygdomstilstand. Foto: Ulrik Hasemann

Digte fra verdens undergang

To digtbøger fra Antipyrine udforsker fællesskabernes opløsning i samtiden med forskellige grader af depressivitet. Det er ikke så dårligt
Bowies poesi
David Bowie gav koncert i København i 1978. Her får Michael Strunge (t.v.) en autograf af sit idol

MOVE ON

David Bowie var ikke bare musiker, hans værk er også udtryk for vild poesi. Thomas Boberg ser tilbage på den nu afdøde kunstner og hans betydning for en generation af danske digtere
’Jeg har prøvet at skrive om nogle af de mest alvorlige ting ved at tage dem så alvorligt, at jeg kalder dem det, det er,’ siger den aarhusianske digter Mads Mygind om sin  seneste digtsamling.

’Jeg gider ikke længere pynte mig’

Det handler ikke længere om at skrive veloplagt og imponerende, men om at fange og fastholde det, der er – som det er. Mads Myginds nye digtsamling ’Til den lyse morgen’ vil vise, hvordan vi misbruger sproget i vores forsøg på at skabe sammenhæng i det, der ikke hænger sammen

En anderledes aarhusiansk røst i samtidspoesien

Med sin nye digtsamling ’Til den lyse morgen’ skriver Mads Mygind sig både ind i og ud af en samtidspoetik, hvor eksistentielle, dybt personlige og politiske spørgsmål tematiseres i en rå, flad og talesproglig formløshed. ’Et befriende bidrag,’ lyder det fra en litteraturforsker
Carsten Jensen

En ny forpligtelse over for verden

Det danske litteraturår 2015 fortæller den store historie om tabt uskyld og en virkelighed, der gradvist melder sig med ubønhørlig realitet
Michael Strunge i en af sine tv-optrædener. På kun syv år skrev han elleve digtsamlinger plus det løse. Og så er Strunge den evigt unge; han var ung, da han debuterede i 1978, og han var stadig ung, da han døde. Han var de mytiske 27 år ligesom musiklegenderne. Han var digter i vi-form og påtog sig at tale på en hel generations vegne. 
 Arkivfoto

’Mit navn er Michael Menneske’

Peter Rewers har arkivarens omhu, detektivens iver efter at vende hver en sten og oveni en lydhørhed over for poesi. Det er der kommet en pænt læseværdig biografi om Hvidovredrengen og verdenssønnen Michael Strunge ud af
Alfabeterne findes, Ida Börjel findes. Ligesom ’MA’, der er det japanske tegn for tomrum, findes – hvilket er cirka lige så sært og klart som at ’ingenting’ og ’navnløshed’ kaldes ved navn, som Inger Christensen engang konstaterede

Det navnløse barn

Alfabeterne findes, Ida Börjel findes. Ligesom ’MA’, der er det japanske tegn for tomrum, findes – hvilket er cirka lige så sært og klart som at ’ingenting’ og ’navnløshed’ kaldes ved navn, som Inger Christensen engang konstaterede

Krig om digter- biografi

Boet efter Ted Hughes langer hårdt ud efter en uautoriseret biografi om den store britiske digter

Underspillet drama i Kvickly

Karen Bergholts debutdigtsamling antyder artigt og ivrigt undertekster og lægger symbolik frem til fortolkning. Men de gode tekster er dem, der er fri for poetiske tricks

Sider