Skip to Content
Tirsdag 14. februar 2012

porno

  • Bornerthed og puritanistiske regler bunder i frygten for seksualiseringen og pornoficeringen, mener debattør og medstifter af Seksualpolitisk Forum, Steen Schapiro. Men pornoficeringen er langt fra kun en dårlig ting, siger han. Faktisk er det en gave til ungdommen og vores seksuelle udvikling
  • Pornografi er blevet accepteret, anonymt, billigt og let tilgængeligt. Men for flere og flere danskere er pornoen blevet for tilgængelig. De har udviklet en afhængighed, som har konsekvenser
  • Stress, angst og depression får især mænd til at flygte ind i et sexunivers, hvor pornografien bliver et frirum fra ubehagelige følelser. Men selvmedicineringen er decideret skadelig, siger flere eksperter
  • Det danske børnepornofilter, der blokerer for hjemmesider med børneporno, er i årevis blevet kritiseret for såvel sin manglende effekt som for manglen på retssikkerhed. Alligevel danner det danske filter nu skole i EU, for når ordet børneporno nævnes, forstummer alle andre argumenter
  • Næsten hver femte kvinde bruger internetporno regelmæssigt nogle endda tvangsmæssigt. Hvad ligger der bag, og hvad skal der til for at kvitte en vane, som mange gerne var fri for?
  • Vi kan vel alle være enige om, at meningen med at argumentere er at overbevise modparten om, at ét standpunkt er bedre end et andet. Eller i det mindste at meningsudvekslingen fører til et kompromis, hvor der er taget højde for begge parters argumentation. Men som man kan læse i dagens avis, påpeger retorikprofessor Christian Kock i en ny bog, at debatkulturen i dagens Danmark er sammenlignelig med porno. Man stimulerer de impulser, der bare venter på at få lov til at vibrere af vellyst. Taler primært til dem, der i forvejen er enige i ens synspunkt

Wikipedia

Pornografi, ofte blot porno, (afledt af græsk: porne (prostitueret) og graphein (skrift)) er en betegnelse for billeder eller tekst, der grundet sit eksplicitte seksuelle indhold har til formål at ophidse eller stimulere erotisk. Pornoen skildrer og fremstiller seksuel aktivitet mellem voksne, ofte med særligt fokus på kønsorganerne og penetrationen, omend der også findes et stort marked for "blød porno". Desuden indeholder pornoen ofte også en række seksuelle specialiteter, såkaldte fetisches, og kan fx alene fiksere på dameben i silkestrømper, uden at de medvirkende modeller har sex.

Billedporno omfatter levende billeder (film/video) eller fotos, figurer, tegninger etc. Man skelner her mellem såkaldt hård porno (hardcore), med synlig penetration, og blød porno (softcore), hvor penetrationen skjules eller blot antydes. Grænsen kan dog være svær at drage. Porno på skrift er hovedsageligt sexnoveller, der ikke mindst takket være internettet nyder stor udbredelse. Den stereotype opfattelse er, at porno primært er enlige mænds eneste trøst, men det er langt fra altid tilfældet. Allerede i 1970 påviste Berl Kutchinsky via optælling af pornokunders køn og alder i danske pornobutikker, at opfattelsen af pornobrugere som "dirty old men" var uden hold i virkeligheden. Især de senere år har en stigende mængde porno henvendt sig specifikt til par og kvinder, som udgør en stor del af forbrugerne. Fold ud

Opfattelsen af hvad der er pornografisk vil typisk afhænge af kultur, tid og øjnene, der ser. Synet på pornografi vil dog næsten altid afspejle samfundets øvrige syn på seksualitet. Traditionelt har porno været underlagt streng censur, men efter at Danmark som det første land i verden i 1967 frigav den skrevne pornografi, og i 1969 blev også billedpornografien, fulgte de resterende vestlige lande efter med tilsvarende liberaliseringer. Alligevel er porno stadig omstridt, og store grupper opfatter den som uønsket. Særligt hævder kritikerne, at pornoindustrien udnytter kvinderne og gør dem til sexobjekter, fremmer prostitution og bidrager til at skabe et forkert billede af sex. Samtidig beskyldes pornoproducenterne for at gøre populærkulturen mere sexfikseret og hensynsløs. Fortalerne for porno mener, at pornoen stimulerer og at industrien ikke kan bremse eksempelvis prostituion. Som led i denne debat vandt udtrykket pornoficering indpas i Danmark omkring 2000 og anvendes bl.a. af organisationer som Pornofrit Miljø. Politisk har liberale typisk været for legaliseringen af porno med henvisning til trykke- og ytringsfriheden, mens værdikonservative og religiøst funderede partier som f.eks. Kristendemokraterne har været imod.

Pornoindustrien, der er en samlet betegnelse for virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og salg af pornografisk materiale, er en dag en del af den internationale økonomi med en betydelig omsætning.

Pornofilm

Uddybende artikel Pornofilm.

Der findes mange former for pornofilm, fra videoer med non-stop sexscener til film med sexscener indarbejdet i en handling.

Pornofilm kan være amatørporno, med almindelige mennesker, der tænder på at blive filmet, eller kan optages med professionelle pornomodeller (en gruppe af sexarbejdere).

I 1990'erne opstod den såkaldte gonzo-porno, hvor fotografen selv er en af de medvirkende og typisk filmer med et håndholdt videokamera, mens han (eller hun) på lydsporet kommenterer, hvad der foregår, og eventuelt selv deltager aktivt i løjerne. Gonzo-formen blev især udviklet af instruktørerne Ed Powers og John "Buttman" Stagliano.

Pornofilmen har grundet den store udbredelse haft stor betydning i forhold til valget af videoformater som VHS og dvd.

Dansk pornografi

Lovgivning

Der har været lovbestemt censur i Danmark siden 1537 og med Trykkefrihedsforordningen af 1799 kom der bestemmelser imod utugtighed, som blev fortsat i Presseloven af 1851 og Straffeloven af 1866 som forbød offentliggørelse, salg uddeling og anden udbredelse eller udstilling. . I 1881 bliver Herman Bangs roman Haabløse Slægter forbudt ved domHaabløse Slægter - Den Store Danske

Danmark lovliggjorde som det første land i verden i 1967 distribution og besiddelse af den skrevne pornografi, og i 1969 blev også billedpornografien lovliggjort. I 2000 blev straffelovens bestemmelser om børnepornografi strammet med en fastlæggelse af en aldersgrænse for modellerne på 18 år.Straffelovens § 235, børnepornografi

Publikationer

Pornografi for et illegalt marked i Danmark opstod i mellemkrigstiden 1918-1940 som maskinskrevne bøger.

Herhjemme begyndte Weekend Sex at udkomme i 1966 Weekend sex Porno-Grafi
og fra 1972 har den største producent af trykt porno været Aller Press, der via Forlaget Rapport har stået bag mandeblade som Ugens Rapport (fra 1972) og Pige-Special (fra 1982).

Udvalgt litteratur

Hovedartikel: Litteratur om pornografi

  • Leif Blædel: Sagen om Fanny Hill (Thanning & Appel, 1965)
  • Phyllis & Eberhard Kronhausen: Pornografi (Hans Reitzel, 1966)
  • Ole Lindboe: Antydningens kunst (Bogsyndikatet, 1988)
  • Ole Ege: Erotiske drømme (Thaning og Appel, 1992)
  • Rune Gade: Staser. Teorier om det fotografiske billedes ontologiske status & Det pornografiske tableau (Aarhus Universitet, 1997)
  • Nicolas Barbano: Verdens 25 hotteste pornostjerner (Rosinante, 1999)
  • Morten Thing: Pornografiens historie i Danmark (Aschehaug, 1999)
  • Sarah Højgaard Cawood & Anette Dina Sørensen (red): Ej blot til lyst - pornografi i et ligestillingsperspektiv (Videnscenter for Ligestilling, 2002)
  • Anette Dina Sørensen: Køn, massekultur og pornografi (Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforskning, 2005)
  • Gert Martin Hald: Pornography Consumption - a study of prevalence rates, consumption patterns, and effects (Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2007)
  • Lasse Højsgaard: ” Fra porno til sexplosion”, http://www.journalisten.dk/fra-porno-til-sexplosion
  • Ole Ege: Tabu - fra forbud til frihed (People´s Press, 2009)
  • Søren Anker Madsen: Historien om Ugens Rapport (Gads Forlag, 2010)

Se også

  • Bukkake
  • Dødsporno
  • Hardcore porno
  • Hentai
  • Nypuritanisme
  • Pornomodel
  • Fetich
  • Softcore porno

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.