Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

pragmatik

  • Indtil nu har økonomisk vækst været et overbevisende argument for politisk demokrati: De frieste mennesker blev også de rigeste. Men hvad hvis vi skal vælge mellem økonomi og demokrati?
  • Der gik ikke mange dage efter Barack Obamas valgsejr den 4. november sidste år, før forfatteren Thomas L. Friedman sagde det, som det meste af verden også gik og følte: "Stik mig en Bibel og en højesteretsdommer, så vi kan komme i gang
  • Den canadiske filosof Charles Taylor har skrevet et storværk om moderniteten og religion, som i omfang, overblik og format er en næsten ufattelig intellektuel præstation
  • I den borgerligt-liberale optik er verden noget rod, som afspejler menneskene, og tilværelsen kan kun forbedres med skridtvise forandringer. Den borgerlige realisme afviser nemlig sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt og frit til at definere egen lykke
  • Og problemet med israelske regeringskriser er, at de har internationale konsekvenser og blokerer for løsninger - i dette tilfælde også for forsoning med en vrissende amerikansk udenrigsminister
  • Christianitter og myndigheder synes mentalt at være taget på sommerferie. I stedet burde de sætte skub i processen igen og f.eks. stifte Christiania-fonden. Hellere i dag end i morgen, siger Christiania-advokaten Knud Foldschack
  • Kroppen befinder sig i lige præcis den alder, forfatteren Hans Otto Jørgensen nu engang har. Han er 53. Men mentalt set er det anderledes . 'Der har jeg både min ungdom, min barndom og min voksenfærd og måske oveni købet min alderdom present - jeg kan sagtens have alle de aldre i mig samtidig,' siger han

Wikipedia

Pragmatik er en gren af lingvistik, som studerer, hvordan sprog bruges i mundtlig interaktion.

Sprogbrugsvidenskab, der omfatter kommunikationsvidenskab, sociolingvistik og psykolingvistik, er af nogle anset som en underafdeling af pragmatik.

Sproghandlinger

I pragmatik snakker man om forskellige sproghandlinger. Når vi ytrer os, ændrer vi på vores egen og andres virkelighed. Når man fortæller folk om hvad der f.eks. er sket på ens arbejde, eller når man fortæller om hvordan man har det, så griber man ind i og forandrer andre menneskers viden om verden. På den måde udvider og begrænser vi hinandens mulighed for at handle, både fysisk og i sproget. Med hver ytring vi frembringer sætter vi vores aftryk på verden. Derfor kan vi se enhver ytring som en sproghandling. Overordnet kan der udføres tre typer sproghandlinger:

 

  • Selvfremstillende sproghandlinger. Her udtrykker vi vores følelser og holdninger, og giver udtryk for vores behov og ønsker. Eksempler: ’Du ser godt ud’, ”Jeg kan ikke lide lever”.
Fold ud

 

  • Regulerende sproghandlinger. Her forholder vi os til andre, forhører os, dirigerer, forpligter os og giver ordrer. Eksempler: ’Lad være med at støje!’, ’Jeg lover at komme’.

  • Informerende sproghandlinger. Her forholder vi os til verden omkring os, fremsætter påstande om den, giver oplysninger om den. Eksempler: ’Håndværkeren kommer i morgen’, ’Vi har ferie fra på mandag’.

Der er nogle sproghandlinger som kun bestemte personer med en bestemt funktion kan udføre. For eksempel skal det være en præst der døber børn, og han skal udtale nogle ganske bestemte ord, ’Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn’, før der er tale om en rigtig dåb. På samme måde skal dommeren formulere sig på en bestemt måde: ’Thi kendes for ret… ‘, før der er tale om en dom. Vi kan ikke som enkeltindivider ændre disse ritualer.

Se også

  • Talehandling

Litteratur

  • Jensen, Karsten Klint (1992) Filosofi; Politikens bog om moderne videnskabsteori s. 186-193
  • Kemp, Peter (1972). Sprogets dimensioner. Nr. 65 i serien Berlingske leksikonbibliotek. ISBN 87-19-35760-5. ISBN 87-19-35762-1.
  • Austin, J. L. (1997) Ord der virker. oversættelse og indledning af John E. Andersen og Thomas Bredsdorff. Moderne tænkere. Gyldendal, 1997. Originaltitel: How to do things with words, 1955. DK5=12. ISBN 87-00-27028-8
Den engelskfødte sprogfilosof s noter med tanker om sproget som handling og som socialt fænomen.

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.