Det frie skolevalg stiller krav. Antorini er nødt til at lade storbykommunerne bruge mere radikale midler og tillade, at de selv i højere grad kan administrere det frie skolevalg
Privatskole-valget for de forældre, som ikke gider samle et stykke papir op, hvis ikke tjenesten bliver gengæld. Som ikke har mod på at engagere sig i at løfte de utilpassede. Det er forældre, som måske nok kan formulere deres livsværdier, men ikke tør diskutere dem med forældre, som kunne tænktes at sige dem imod
Ønsket om at ændre det økonomiske tilskud til privatskolerne sigter på at lade danskernes skattekroner følge de børn og de skoler, der har det største behov. Uanset om de er private eller ej
Debatten om privatskolernes manglende sociale ansvar forudsætter, at eleverne deles ind i kasser – de tosprogede, diagnosebørn, muslimer, socialt dårligt stillede, bogligt svage og dygtige. Men det er netop det udgangspunkt, der skaber skoleverdenens problemer, fordi det gør os blinde for elevernes ressourcer
Privatskolerne i København kan ikke længere dække sig ind bag et historisk argument om en holdnings- og minoritetsbeskyttelse for at bevare de frie grundskoler. Sådan lyder det fra eksperter og tænketanke. For når hver fjerde forælder vælger folkeskolen fra, handler det ikke om ideologi, men om at de stærke forældre vil have de bedste skoler
Støtten til privatskolerne skal skæres ’markant’, medmindre de påtager sig et større socialt ansvar. I hvert fald hvis det står til børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der nu fremlægger et forslag til en ny finansieringsmodel, som også undervisningsministeren er positiv over for
Inden valget understregede daværende uddannelsesordfører, nu undervisningsminister Christine Antorini (S), at der skulle ske ændringer på privatskoleområdet, hvis Danmark fik en rød regering
