Man kan også inddele skrift efter måden de er opstået på, nogle af de mere udviklede skriftsprog er dannet ud fra præsippet om symboler mens de tidligste og mest primitive skrifter ”bare” er skildringer af hvad der er sket.
Den mest primitive form for skrift kan sammenlignes med for eksempel det meget berømte vægtæppe Bayeux-tapetet. Efterhånden som skrift blev mere udviklede fandt ud af det var mere praktisk at lave en udgave af skrift der var baseret på symbolsker. Denne form for skrift hedder ideogrammer og det betød at skriftsproget blev mere fleksibelt så for eksempel en simpel tegningen af hus kunne både betyde: hus eller hjem.
Endnu en stor udvikling blev gjort inde for skrift da tegn begyndte få en fonetisk værdi, dette var først skridt i retningen af det alfabet vi kender i dag. Fonetisk betyder at hver enkelt tegn har fået et lyd-værdi. Det er først senere at vores alfabet har udviklede sig til enkelte konsonant og vokal lyde. Der er stadig skriftsprog der bruger et tegn med flere sammensatte konsonant og vokal lyde.
Overordnet set har de fleste skriftsprog gennemgået tre faser:
Første fase – Billeder der forstiller det de skal betyde, denne for skrift kan udtales på alle sprog.
Anden fase – Ideogrammer der afbilleder symboler som kan tolkes til flere forskellige ting, denne skrift kan også læses på alle sprog.
Tredje fase – Fonogrammer hvor tegn har betydningen for flere sammensatte konsonant eller vokaler lyde.
Der findes også overgangsskrifter, som kunne være en blanding af første og anden fase. De fleste af de ældste skriftsprog har udviklede sig på denne måde, gennem de tre faser, men der ved ikke sagt at der er sprog der har haft en anden udvikling.
Kileskrift
Kileskriften blev taget i brug i forbindelse af et sumererne indtog det vi i dag kender, som Irak. Den gang hed området Mesopotamien Kileskriften opstod indenfor de første 500 år efter sumererne indtog landet, denne erobring forgik i midten af det 4. årtusinde f. Kr. De ældste eksempler man har fundet på kileskrift er fundet i byen Uruk. Der er en smule tvivl om hvor kileskriften har sin oprindelse, fordi den har nogle fællesnævner med de både de ægyptiske hieroglyffer og en skrift der er fundet i Indusdalen. Kileskriften opstod, som en billedskrift, men udviklede sig til ideogrammer og videre til fonogrammer med tiden.
Det folk der beboede Mesopotamien var akkader, de bestod af en blanding assyrere og babyloniere. Der var meget fremgang i område på dette tidspunkt og det akkadiske sprog blev internationalt og derfor blev kileskrift også meget udbredt og der er fundet lertavler med kileskrift i hele middelhavsområdet, selv i Egypten. På grund af denne fremgang fremkom en guldalder for babylonisk litteratur og videnskab, alt blev nedskrevet. Det var ikke kun de kongelige skrivere der brugt kileskriften den blev også brugt af helt almindelige mennesker til f.eks. at nedskrive deres handler og aftaler. Kileskriften blev tilpasset de forskellige sprog og lande den blev udbredt i men grundlaget var kileskrift. Derfor er der også meget forskel på den ældste babylonske kileskrift der har et omfang på 700 tegn, og tilhøre sproget sumerisk, og den nyeste form for kileskrift der blev brugt i Persien og kun har et omfang på 41 tegn.
Da man i nyere tid udgravede det gamle assyriske bibliotek fandt man mange tusinde lertavler med fin kileskrift på. Der blev blandet andet fundet detaljerede beskrivelser af de krigstogter de assyriske konger fortog og der blev også fundet supplementer til Bibelens fortællinger.
Det nyeste der er fundet med indskrevet kileskrift på stammer fra 75 år efter Kristi fødsel, men den begyndte at uddø længe før, nemlig i begyndelsen af 5. århundred før Kristi fødsel. Kileskriftens uddøen foregik samtidig med af det Babylonske sprog også uddøde. I slutningen af det 5. århundred blev kileskrift kun brugt til juridiske kontrakter, men det var ikke helt slut for kileskriften den havde nemlig en kort genopblussen fra det tredje til det første århundrede f.Kr.
Tydningen af kileskrift skete i 1900-tallet, og det var naturligt vis den nyeste udgave af kileskrift der blev tydet først, men der gik ikke længe før der også var gennembrud i tydningen af de ældste eksempler på kileskrift. Der er tre navne der er meget vigtige i forhold til tydningen af kileskrift, G. F. Grotefend, en gymnasielære fra Tyskland der tydede de første 12 tegn. Lassen en norsk elev til en fransk orientalist var den første der påviste at persisk kileskrift var stavelsestegn. Det sidste navn der er værd af nævne er den britisk major, Henry C. Rawlinson han oversatte kileskriftteksten på den berømte tresprogede indskrift ved Behistun.
Hieroglyffer
Der findes flere skrifter der har fået tilnavnet hieroglyffer, selv om det er de ægyptiske hieroglyffer, vi kender som de originale hieroglyffer. Det er dog ikke helt korrekt at kalde de ikke-ægyptiske skrift for hieroglyffer. Der findes mange forskellige skrifter, der er blevet kaldt hieroglyffer blandt andet maya-skrifterne, hittitternes skrift og kretiske hieroglyffer.
De tidligste kendte ægyptisk hieroglyffer er fra begyndelsen af det 3. årtusinde f. Kr. Man er ikke helt sikker på udviklingsforløbet for de ægyptiske hieroglyffer, det var tidligere en anerkendt teori, at de ægyptiske hieroglyffer er opstået på samme måde som kileskriften, men dette er man efterhånden begyndt at tvivle på.
Ægypterne havde en opsvingstid i det 1. dynasti, og samtidig nåede den ægyptiske skrift også sin fulde udvikling. I Ægypten forgik det første dynasti omkring 30. eller 29. århundrede før Kristi fødsel. Efter dette forblev den ægyptiske hieroglyf skrift næsten uforanderlig i 3000 år, de ægyptiske hieroglyffer skrives uden vokaler, som er svært at forstille sig, men det menes, at det ikke har været noget problem. Selv om de ægyptiske hieroglyffer bliver nedskrevet uden vokaler, var skriften helt uforståelig, hvis man ikke indsatte nødvendige vokaler, mens man læste den.
Når der bliver snakket om ægyptiske hieroglyffer, bliver de oftest delt op i to forskellige grene: En der bliver brugt til formelle dokumenter og ritualer og den anden, der var mere til dagligdags brug.
Den oprindelige form for formel ægyptisk hieroglyf skrift består af:
- ca. 75 to konsonantiske fonogrammer, hvoraf 50 var almindeligt brugt
- 24 én konsonantiske tegn + 6 homofoner, tilsammen dækker de alle konsonantlyde i det ægyptiske sprog.
Man skulle tro, at ægypterne derved havde opfundet det første alfabet, men ægypterne brugte ikke deres tegn eller hieroglyffer som et alfabet, og resultatet blev, at deres skriftsproget derved ikke blev så smidigt som et skriftsprog, der bruger et alfabet. Denne del af skriftsproget blev kaldt hieratisk skrift, som betyder hellige tegn eller præstelig. )Dette skyldes, at Egypterne mente, at deres 'visdom og skriftens gud', Thoth, havde givet skriften som en gave til menneskeheden. Man mente derfor, at hieroglyfferne havde en speciel magisk kraft.
Den type skrift blev benyttet i 3000 år og endte med at ligge vandret og blive skrevet højre mod venstre. I starten havde haft det meget typiske ægyptiske hieroglyf-udseende, hvor skriften er skrevet lodret og oppe fra og ned.
Som tidligere nævnt brugt ægypterne en anden skrift til dagligdags brug. Den form for ægyptiske hieroglyffer bliver kaldt domotisk, og der jo meget passende nå domos betyder folk, fordi det blev brugt af folket. Man har fundet demotiske dokumenter fra 7. århundred før Kristi fødsel og til år 476 efter Kristi fødsel. Dette er en meget kursiv udgave af det hiertisk skriftsprog, og den endte dog også med at være så meget kursiv, at de ellers meget billedlige ægyptiske hieroglyffer blev omdannet til tegn.
Det store gennembrud inden for tydningen af de ægyptiske hieroglyffer var, da man fandt Rosette-stenen hvor indskriften findes på to sprog og tre skriftsprog: hiertisk, domotisk og græsk. Derved kunne man sammenligne de tre afsnit med hinanden, og de tidligere fundne inskriptioner kunne man fremarbejde nogle få sætninger og kendelse af nogle gudenavne, selv om dette ikke lyder som et stort fremskridt, var det faktisk så skelsættende, at dette senere ledte til den fulde oversættelse.
Alfabet
Der findes mange alfabeter, der er nogle stykker med i oversigten (se vigtige begivenheder). Det første alfabet har sin oprindelse i Palæstina Syrien området og dette var en meget naturlig udvikling da der var meget handel i dette område. Det har været nogle meget belærte mænd der har opfundet dette alfabet, fordi man kan tydeligt se inspiration fra den ægyptiske hieroglyf skrift. Der er også blevet luftet en teori om at det måske er en enkelt mand der har siddet og opfundet det hele. Men det står helt klart at det første alfabet er blevet skabt omkring 2 årtusinde før Kristi fødsel. Der findes et helt stamtræ for hvordan alfabeterne har udviklede sig i forhold til hinanden. Alfabet som overbegreb er svært at forklare men der skete et punkt i historien hvor man gik over til at hvert tegn havde en lyd værdi og samtidig havde man efterhånden gået over til at lave tegnene meget simple. Derved opstod et enkelt og funktionelt skriftsprog.
Vigtige begivenheder
Største skriftsprog rangordnet efter udbredelse
Nedenstående er fra Dr. Bernard Comrie’s artikel til Encarta Encyclopedia (1998): Antallet af personer der har sproget som modersmål.
- Kinesisk (836 million)
- Hindi (333 million)
- Spansk (332 million)
- Engelsk (322 million)
- Bengali (189 million)
- Arabisk (186 million)
- Russisk (170 million)
- Portugisisk (170 million)
- Japansk (125 million)
- Tysk (98 million)
- Fransk (72 million)
I alt er der ca 150 levende skriftsprog, men det skal sammenlignes med, at der er over 3000 talesprog.
Se også
- Billedsprog
- ASCII
- Filologi
- Kropssprog
- Morsealfabet
- Programmeringssprog
- Runealfabet
- Smiologi
- Skrifttyper
- Sprog
- Sprogforskning
- Talesprog
- Tegnsprog
- Voynich-manuskriptet
Fodnoter
Eksterne henvisninger
- Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur: Hjælp til Oversættelser
- 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget
- BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net
- Følgende gælder sikkert de fleste skriftsprog inkl. dansk:
- Webarchive backup: Unifon.org: English Spelling Reform Link Page
- Webarchive backup: menuspel - a popular and intuitive pronounciation guide spelling Citat: "... What was proved was that young children could learn to express themselves in i.t.a. up to four times as fast as a control group could in TO. This early gain effectively postponed the frustration of having to deal with an overly complex traditional writing system until a certain level of phonemic awareness was achieved...."
- Welcome to AncientScripts.com
- The World's Most Widely Spoken Languages, Saint Ignatius High School
