Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

slanger

Wikipedia

En slange er et langstrakt, benløs, kødædende, krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr, ved mangel på øjenlåg og mangel af eksterne ører. Som alle øgler, er de koldblodede hvirveldyr og dækket af overlappende skæl. Mange arter af slanger har kranier med mange flere samlinger end deres firbenede forfædre, det bevirker de kan sluge et bytte meget større end deres hoveder, ved hjælp af deres meget mobile kæber. For at imødekomme deres langstrakte form, har slanger "parrede organer". F.eks. nyrerne, hvor den ene er placeret foran den anden, i stedet for ved siden af hinanden, og de fleste har kun én funktionel lunge. Generelt, har slanger et meget dårligt syn og nogle slanger er nærmest blinde. Andre slanger har udviklet varmegruber, der kan registre meget små temperaturforskelle. Fold ud

Slanger findes på alle kontinenter, undtagen Antarktis og på de fleste øer. Ca. 18 familier er i øjeblikket anerkendet, bestående af 456 slægter og ca. 3000 arter. De varierer i størrelse fra den lille, 10 cm lang falske ormeslange til kvælerslanger og anakondaer på op til 7-8 meter i længden. Den nyligt opdagede fossile Titanoboa var 15 meter lang. De første slanger menes at have udviklet sig i kridttiden, hvorimod de mange forskellige moderne slanger opstod i Paleocæn perioden.

De fleste arter er ikke giftige og sluger deres bytte levende eller dræber byttet ved kvælning. Slanger som er giftige (ca. 250 arter), bruger primært giften til at dræbe byttet og ikke til selvforsvar. Nogle giftige slanger kan forårsage smertefulde skader eller dødsfald for mennesker.

Klassifikation

Underorden: Serpentes

  • Overfamlilie: Booidea
    • Familie Xenopeltidae
    • Familie Aniliidae
    • Familie Anomochilidae
    • Familie Cylindrophiidae
    • Familie Uropeltidae
    • Familie Loxocemidae
    • Familie Boidae (Kvælerslanger)
    • Familie Bolyeridae
    • Familie Tropidophiidae
  • Overfamlilie: Typhlopoidea
    • Familie Anomalepidae
    • Familie Typhlopidae
    • Familie Leptotyphlopidae (Falske ormeslanger eks. Leptotyphlops carlae (verdens mindste slangeart)
  • Overfamlilie: Colubroidea
    • Familie Acrochordidae
    • Familie Colubridae (eks. snog)
    • Familie Atractaspididae
    • Familie Elapidae
      • Underfamilie: Elapinae (Giftsnoge, eks. Mamba)
      • Underfamilie: Hydrophiinae (Havslanger, eks. Belchers havslange)
    • Familie Viperidae (eks. Hugorm)

Kilder

Taxonomicon - Suborder Serpentes

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.