Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

smørrebrød

  • På en lummer søndag i juni gæstede to bakkesangerinder Krøgers Familiehave på Frederiksberg. Der blev ikke sagt mange frække ord, men antydet en del, for sådan kan vi danskere bedst lide det
  • Samtlige partiledere, politikere på alle niveauer, de store organisationer og græsrodsbevægelserne har varslet deres ankomst i juni ved den første udgave af Folkemødet på Bornholm – en kopi af den svenske politikfestival Almedalsugen
  • Aalborg. Efter to frikadeller med hr. Rasmussen var der to store spørgsmål, der optog mig: Findes Ingemanns pølsebar stadig? Og: Er Aalborg den danske litteraturs hovedstad? Det sidste spørgsmål vil nok få en hel del til at korse sig, men det er nu ikke til at komme uden om
  • Rustik mad med marmorkarakter har det med at fremkalde vaklen i forsætterne. Så det skal vi have. Men først skal vi have en forret, der prøver at balancere mellem vinter og forår. Til dessert tager vi den sidste bid af vinteren
  • 20 år efter Murens fald tropper 12 danske kommunister op i Ringsted Kulturhus. Udenfor er grådige banker, globale virksomheder og andre kapitalister ved at få verden til at bryde sammen. Der er igen brug for hammer og sejl til at bygge et radikalt anderledes samfund, mener de
  • Kurt Westergaard har mødt fanatismen mange gange i sit liv, og den skal bekæmpes, fastslår han. Den erklæret kulturradikale tegner har tilbragt et omtumlet år i skjul, har mødt kritik for sine relationer til Dansk Folkeparti og Lars Hedegaard, men han fortryder ikke sin indædte kamp for ytringsfriheden
  • Sandwichbollen skulle være nemmere at spise end smørrebrød, men har udviklet sig til en ukontrolleret madfarce

Wikipedia

Smørrebrød er brød, der er smurt med smør, fedt eller margarine) og/eller belagt med pålæg som ost, leverpostej eller pølse). Det udgør et måltid eller en del af et.

Smørrebrødets oprindelse skyldes behovet for at spise uden for hjemmet. Allerede i oldtiden var det nødvendigt for hyrder, agerdyrkere og jægere, der midt på dagen kunne være langt væk fra bopladsen, at supplere tidens to hovedmåltider med en bid brød med flere mellemmåltider, bestående af madder, der kan betegnes med det moderne ord smørrebrød.

Det er der ikke noget særligt danskt i. Særligt dansk er derimod det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det eneste fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser.

Festsmørrebrødet

Det højtbelagte smørrebrød blev opfundet i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra restaurant Nimb i Tivoli fra 1883. Fold ud

Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne: Sol over Gudhjem (rugbrød, røget sild, purløg eller løg og en rå æggeblomme), Dyrlægens natmad (rugbrød, leverpostej, saltkød, løgringe og sky) og Stjerneskud (franskbrød, salat, tomatskiver, paneret rødspættefilet, dampet rødspættefilet, rejer og kaviar).

En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel, der rummede op til 178 varianter af smørrebrød og havde en længde af 140 cm. Traditionen er opretholdt inden for familien, hvor 5. generation Oscar Davidsen leder en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat hersker i køkkenet.

Smørrebrød i litteraturen

Johan Herman Wessel skrev:

At Smørrebrød er ikke Mad
og Kierlighed er ikke Had
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed

Fodnoter

Kilder

Eksterne henvisninger

  • Ida Davidsens Stolte smørrebrødstraditioner - officiel website
  • Ida Davidsens internetbaserede smørrebrødsseddel med ca. 125 varianter
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.