Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
Den 8. november skriver Helene Ratner, CBS, i Information en kronik om inklusion af elever med særlige behov i folkeskolens normalklasser som en forklædt spareøvelse
Folkeskolen skal inkludere flere af de elever med særlige behov, der ellers ender i specialundervisningstilbud. Men kravet om inklusion er svært at indfri, hvis ikke skolerne også ændrer synet på deres egen magtudøvelse
Det skulle være så godt at integrere problembørnene i folkeskolernes normalklasser — de svage bliver en del af fællesskabet, og samfundet bliver mere rummeligt. Men hvis der ikke investeres i at gøre skolerne i stand til at håndtere børn med særlige behov, risikerer vi, at de ressourcestærke vender folkeskolen ryggen
Juliane Øhlenschlæger Vendelboe er 30 år og ordblind. Først som 20-årig blev hun diagnosticeret. Gennem sin skoletid har hun fået topkarakter i de mundtlige eksaminer og bundkarakterer i de skriftlige. Her fortæller hun om kampen med bogstaverne
Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
I det lighedsorienterede Danmark er det elitære ikke længere farligt. Det elitære hedder i dag talentpolitik, og sådan en skal alle kommuner have, mener regeringen. For som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede proklamerede i den første værdipolitiske udmelding efter sin tiltrædelse, så skal de særligt begavede elever have specialundervisning i skolen, så de kan blive endnu dygtigere
