Mange af de test, der bruges til at vurdere børns sproglighed, stammer fra 70'erne. Begreberne og tegningerne er forældede, mener forsker Malene Slott Nielsen
Berlinerbydelen Neukölns borgmester, Heinz Buschkowsky, er træt af velmenende mennesker, der afholder seminarer mod fremmedhad. De 300.000 mennesker fra 162 nationer, der bor i bydelen, har brug for noget mere konkret, siger han og angriber regeringen for at gøre for lidt
VKO’s udlændingeaftale strammer de danske sprogkrav, som i forvejen er EU’s strammeste. Konsekvensen er, at flygtninge udelukkes fra at deltage i samfundet og demokratiet, mener sprogcenterforstander Poul Neergaard
For svenskerne er Danmark landet med den rådne tone. Men Sverige kæmper med mange af de samme konflikter, der følger i globaliseringens og indvandringens kølvand. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før det højrepopulistiske parti Sverigedemokraterna kommer i Riksdagen
Statsborgerskab eller ej er et alvorligt spørgsmål, og uanset om man ønsker flere eller færre nye statsborgerskaber, må afgørelsen skulle træffes på et forsvarligt grundlag. For at sikre det må vi have en helt ny prøve, med klarere mål og kriterier. En prøve, hvor man tester ud fra det sprog, en udlænding har brug for i en dansk hverdag, og ikke ud fra spekulative sprogbrugskategorier eller bedagede forestillinger om, at demokratiet er holdt oppe af politisk korrekte meninger om miljø
Forstanderne for de 60 sprogskoler for indvandrere i Danmark kritiserer den stramning, som regeringen og Dansk Folkeparti har indført i sprogkravene til indvandrere, som søger om at blive danske statsborgere, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten
I Tysklands hovedstad Berlin er det et krav, at alle børn sprogtestes, inden de kan indmeldes i skolen, og forældrene ser det som en hjælp. I København boykotter en gruppe forældre forslaget om at sprogteste alle førskolebørn
