Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

starthjælp

Wikipedia

Starthjælp, offentlig månedsbaseret overførselsindkomst til personer, som er indvandret til Danmark efter 1. juli 2002. Ydelsen erstatter kontanthjælp.

Man kan få starthjælp, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin husstand. Det kan f.eks. være som følge af arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. Indvandrere, der kommer til Danmark fra lande udenfor Norden, EU og Lichtenstein får starthjælp. Starthjælpen gives ligeledes til danske statsborgere, som har opholdt sig mere end 1 af de sidste 8 år i et land udenfor Norden, EU og Lichtenstein.

Kriterierne, der skal opfyldes for at man kan få starthjælp er:

  • Man kan ikke forsørge sig selv (og ægtefælle kan heller ikke)
  • Man har ikke opholdt sig i Danmark, Grønland eller Færøerne i syv år inden for de seneste otte år.
  • Man skal henvende sig i kommunens jobcenter og melde sig ledig.
  • Man skal udnytte mulighederne, man har for at arbejde og tage imod et tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
Fold ud

Der skal betales skat af starthjælpen.

Hjælpens størrelse

Hjælpens størrelse afhænger af, om man er over eller under 25 år, og om man har forsørgelsespligt over for børn. Starthjælp pr. måned er:

  • 25 år, gifte og samlevende - 5.267 kr (2010)
  • 25 år, enlig - 6.351 kr (2010)
  • 25 år, bor ikke hos forældre - 5.267 kr (2010)
  • 25 år, bor hos forældre - 2.618 kr (2010)

Forsørgertillæg

Hvis du får starthjælp og har forsørgelsespligt over for børn under 18 år, har du ret til et forsørgertillæg. Der kan max. ydes et forsørgertillæg pr. barn når forældrene bor sammen, og max. to forsørgertillæg pr. husstand.

Forsørgertillæg, enlige, 1589 kr. (2010)
Forsørgertillæg, gifte og samlevende, 1.317 kr. (2010)

Det er kun muligt at have ganske små indtægter ved siden af starthjælpen. Har man større indtægter, bliver de modregnet krone for krone, eller retten til starthjælp bortfalder helt.

Alle flygtninge og indvandrere modtager den lave ydelse de første tre år, de opholder sig i Danmark. Siden overgår de til en anden ordning under socialloven, hvor samme lave ydelser gælder. Ordningen gælder for alle, der ikke har opholdt sig i Danmark de seneste syv ud af otte år.

Kommunerne vejleder og træffer afgørelse, om hvem der har ret til starthjælp.

Kritik

Såvel oppositionen i Folketinget som flere forskere har kritiseret starthjælpen voldsomt. Blandt andet har CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, pointeret, at ydelsen ikke lever op til sit formål - at få flere indvandrere i job.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Kilde: danmark.dk
  • Bekendtgørelse nr.1009 af 24. oktober 2005 af lov om aktiv socialpolitik
  • Bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik
  • Bekendtgørelse nr. 1161 af 30. november 2004 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
  • Bekendtgørelse nr. 606 af 30. juni 2003 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.