Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

sundhedspolitik

  • Forhøjede afgifter på tobak, sukker og fedt er ikke forbudspolitik, men et forsøg på at gøre det lettere at leve sundt, understreger Socialdemokraternes sundhedsordfører
  • Der er brug for en demokratisk oprustning på sundhedsområdet. Behovet for åbne, politisk forankrede prioriteringer af sundhedsvæsenets 130 milliarder kroner er stort. Ellers vil beslutningerne sive længere og længere væk fra borgerne og ind bag lukkede døre, hvor alene eksperterne råder til skade for vores demokrati
  • Danskerne skal droppe deres EU-skepsis - især på sundhedsområdet. Et tættere sundhedssamarbejde, med frit sygehusvalg i hele EU, vil nemlig være til gavn for både patienterne og beskæftigelsen. Derfor mener dagens kronikør, at det er helt afgørende, at vi tør tænke ud af boksen og bruge EU som rammen for fremtidens sundhedspolitik
  • Ny lov vil tvinge indvandrere til at lære dansk ved at spare på tolkebistanden hos lægen. Men det vil føre til alvorlige lægefejl, advarer ni ud af ti adspurgte læger. Manglende tolkning har tidligere været skyld i leversvigt og gynækologiske overgreb. Nu kræver S og R ændringer i den lov, de selv har stemt for
  • Uligheden i sundhed er stor i alle industrialiserede lande, men VK har på nogle stræk taget udfordringen op for at imødegå den. Det er således udtryk for mytedannelse, når venstrefløjen påstår, at regeringen har skabt mere ulighed på sundhedsområdet. Det modsatte er tilfældet
  • Nedskæringerne i det offentlige sundhedsvæsen er udtryk for kassetænkning af værste skuffe. Det gør det svært at leve op til ambitionen om at få mest mulig sundhed for pengene
  • Sonny Ramsing må kun få kommunalbetalt Viagra tre gange ugentligt - er det retfærdigt? Ja, mener man på Christiansborg

Wikipedia

Sundhedspolitik betegner det politikområde, der beskæftiger sig med befolkningens sundhed. Konkret drejer sundhedspolitikken sig om indretningen af sundhedsvæsenet, behandlingen og forebyggelsen af sygdomme i befolkningen samt indsatsen for at mindske befolkningens risiko for at blive ramt af sygdom.

Idet sundhedsvæsenet i mange lande er blandt de dyreste aktiviteter overhovedet, hvad enten det finansieres af det offentlige eller af forsikringer, nyder sundhedspolitikken konstant bevågenhed fra presse, vælgere og politikere. Mange af de spørgsmål, der knytter sig til sundhedspolitikken er enten af ideologisk eller økonomisk karakter, eksempelvis er det konstant til diskussion hvorvidt privathospitaler gavner eller skader det offentlige sundhedsvæsen, ligesom der vedvarende er fokus på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af behandlingen. Fold ud

To centrale og modstridende hensyn i sundhedspolitikken er ønsket om at sikre den enkeltes valgfrihed og ønsket om fri og lige adgang til behandling. Hvis valgfriheden prioriteres højt, vil sundhedsvæsenet ofte organiseret efter en markedsmodel, mens det hvis ligheden prioriteres højest vil bygge på en solidarisk finansieringsform, f.eks. via skatter eller som i Danmark sundhedsbidrag. Historisk har idealet om valgfrihed været dominerende i USA, mens de europæiske landes sundhedssystemer har været baseret på lighedstankegangen. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste lande befinder sig et sted midt mellem de to yderpunkter. Det gælder også Danmark, der historisk kan siges at have prioriteret ligheden højere end valgfriheden, men hvor de senere års sundhedspolitik med initiativer som behandlingsgaranti og kontraktstyring har gjort mere brug af markedslignende mekanismer.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Leksikon.org: Sundhedspolitik
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.