Regeringen vil bruge godt 3,5 mia. kroner mere på at få flere unge i uddannelse, men pengene skal primært hentes hjem på, at de studerende bliver hurtigere færdige. Urealistisk, vurderer studerende og rektorer. Det kan ifølge uddannelsesministeren betyde ændringer af SU’en
Der bliver færre penge til undervisningen på universiteterne, og derfor må erhvervsliv, fonde og forskningsråd bidrage til at opretholde kvaliteten af uddannelserne, mener Dansk Magisterforening og Danske Studerendes Fællesråd. Erhvervslivet og politikere afviser
Har vi brug for finsk som forskningsområde på universitetet? Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis man ser planerne om nedlæggelse af de små og økonomisk mindre bæredygtige humanistiske fag på Københavns Universitet som et spørgsmål om, hvorvidt vi har brug for folk, der kan forstå finsk og bevare et stærkt nordisk fællesskab, går man forkert i byen
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil ikke love flere penge til universiteterne, selv om hun har opfordret dem til at øge antallet af studiepladser. Men flere penge er helt afgørende, siger rektorformanden
De gymnasier, der skaber mønsterbrydere i områder, hvor studenterhuerne ikke hænger på træerne, eksempelvis på Vestegnen, straffes dobbelt. De har større udgifter, og samtidig oparbejder de underskud pga. større frafald. En ond spiral.
Lunds Universitet, der er Sveriges største, havde i 2009 så stort et overskud, at de i år skal hyre 300-400 nye forskere inden for især teknik og naturvidenskab. På den anden side af Øresund har Københavns, Århus og Danmarks Tekniske Universitet fyret forskere på de selv samme videnskabelige områder
Hver tredje underviser har følt sig presset til at prioritere gennemførelse over faglighed. Og hver sjette har ladet ukvalificerede bestå eksamen. Skurken er taxametersystemet og måske især færdiggørelsesbonusserne, som giver universiteterne økonomiske incitamenter til ikke at dumpe de studerende
