En tegneserie består af mindst to billeder, der indbyrdes hænger sammen og er afhængige af hinanden, og som fortæller en fremadskridende handling.
- Billederne kan være med eller uden ramme.
- En tegneserie kan være uden tekst (f.eks. Ferd'nand), men som oftest indeholder den tekst i talebobler og i forklarende tekstrammer (f.eks. Anders And). Den kan i enkelte tilfælde være uden talebobler og kun indeholde forklarende og fortællende tekstrammer (f.eks. Prins Valiant).
- En tegneserie kan gøre brug af forskellige effekter for at tydeliggøre meningen. Den kan benytte sig af lydord eller af et efterhånden alment kendt billedsymbolsprog.
- Den enkleste form for tegneserie er den afsluttede, humoristiske avisstribe, men formen er blevet udviklet til den mere komplicerede hæfte- og albumform. En kunstnerisk videreudvikling af den almindelige tegneserie kaldes også en graphic novel (eng.: "grafisk roman"), som især Will Eisner er kendt for.
Fold ud
Den spæde barndom
Det er usikkert, hvilken der egentlig var den allerførste tegneserie. Noget lignende tegneserier har ganske givet eksisteret gennem hele historien. Gennem kunst- og kulturhistorien har vi haft flere eksempler på de samme virkemidlene som tegneseriene bruger. Nogen eksempler er gamle hulemalerier, ægyptiske malerier og broderier fra Middelalderen, som Bayeux-tapetet.
I dens spæde barndom blev tegneserierne ikke opfatttet som et seriøst medium. Derfor blev de aldrig registreret noget sted. Knold og Tot, der startede 1896, bliver ofte opfattet som første tegneserie, men samme år kørte serien The Yellow Kid og kunstneren Rodolphe Töpffer havde allerede i 1820-erne lavet illustrerede fortællinger. I 1896 fik Richard Outcault trykt en serie i New York Journal som hed Hogans Alley. Dette var den første tegneserie som havde et fast persongalleri, med personer som The Yellow Kid. Hvilken den første tegneserie var, vil alligevel afhænge af, hvordan man definerer fænomenet.
De første år var der ikke de senere så velkendte talebobler, man skrev personernes replikker under billedet præcis som vittighedstegninger. Men lydordene begyndte deres indtog tidligt på billederne, og de har siden været en af grundene til, at man ofte har opfattet tegneserien som et barnligt medium.
Tegneseriekunstnere
- Robert Crumb
- Will Eisner
- Franquin
- Jean Giraud
- Erich von Götha
- Hergé
- Milo Manara
- Michael Manning
- Morris
- Peyo
- Georges Pichard
- Gary Roberts
- Tom Sutton
- Marten Toonder
- Albert Uderzo
Tegneserieskabere
- Charles Addams
- J.M. Charlier
- René Goscinny
- Carl Barks
Se også
- Tegneserie-stilarter
- Onlinetegneserier
- Manga
- Seriehæfte, tidsskrift, ugeblad
- Druuna
- Sweet Gwendoline
Litteratur
- Dansk tegneseriebibliografi 1847-2005. Den store komiklex, 5. udgave. Forlaget Pegasus, 2006. ISBN 87-987162-1-2. Alt om danskudgivede tegneserier i perioden 1847-2005.
Eksterne henvisninger
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
