Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem, der indførtes med skattereformen i 1987. Topskatten er på 15% af al indkomst (efter bruttoskat) over 389.900 kr/år (2010-sats). Topskattens skatteprocent øger marginalskatteprocenten for de grupper som betaler topskat.
Samfundsdebatten omkring marginalbeskatningen kredser typisk om virkningen af at nedsætte topskatten. Det er dog vigtigt at skelne imellem en sådan nedsættelse og en generel marginalskatsnedsættelse, som ville gælde for alle indkomstgrupper.
De mest almindeligt fremførte argumenter i diskussion omkring topskattens niveau er:
- Nogle er af den opfattelse, at det forøgede incitament til at arbejde vil øge indkomstgrundlaget og dermed skattebetalingen så meget, at det vil mere end kompensere for den lavere skattesats. Dette hævdes altså at føre til højere indtægter for såvel den enkelte som for staten som helhed.
- Andre finder det af principielle grunde urimeligt at sænke topskatten ud fra et ønske om, at stejlheden i det progressive skattesystem skal bibeholdes, således at de højeste indkomster også procentvis (dvs. ikke blot absolut) betaler mere i skat.
- Fortalere for flad skat finder det rimeligt at alle betaler procentvis det samme, og dermed bidrager med den samme andel af deres eget arbejde.
- Der kan også være modstridende holdninger omkring det ønskelige i at tilskynde til at øge arbejdsmængden for den enkelte — måske på bekostning af de mange.
- Det er også blevet påpeget, at der mangler entydig dokumentation for at en sænkning af topskatten reelt motiverer til at folk arbejder mere - og ikke blot "nyder" den øgede indkomst
Fold udDet skal bemærkes at andre forhold end de rent økonomiske har betydning for, om man ønsker at øge sin arbejdsmængde. Se også diskussionen under Marginalskat.
Se også
- Bruttoskat
- Bundskat
- Mellemskat
- Indkomstskat
- Flad skat
Kilder
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.