Velfærd betyder egentlig "at færdes vel"; samfundets velfærd er en (uklart defineret) samlet betegnelse for en lang række goder som sygehusvæsen, uddannelse mm. tilbyder. Et samfund der i udstrakt grad har sådanne goder kaldes et velfærdssamfund. Velfærd kan både ses som et mål i sig selv (idealet om at fordele så mange goder som muligt til flest mulige borgere) og som et middel til at opnå livskvalitet for flest mulige.
Velfærd i Danmark
Karakteristisk for den danske velfærd er at denne varetages af staten via en række politikker o.lign. der søger at levere velfærdsydelser til borgerne, heraf betegnelsen velfærdsstat. Herved forstås ikke bare sociale ydelser, men også gratis uddannelse, børnepasning, sygdomsbehandling mm. En række af disse ydelser leveres ikke af staten direkte, men administreres af kommuner, regioner og andre. Dette giver til tider anledning til spændinger mellem staten og kommunerne, da der ikke altid er overensstemmelse mellem de løfter om velfærd der gives fra staten (dvs. folketinget), og kommunernes opfattelse af hvad det vil koste at indfri disse løfter. Fold ud
Den danske velfærd er desuden karakteriseret ved at denne er afkoblet fra indbetalinger til ordningerne; f.eks. er det ikke en betingelse for modtagelse af folkepension, at man har betalt skat i Danmark - man skal dog have boet i landet i mindst fem år op til pensionsalderen. Dog er dette princip ikke universelt for det danske velfærdssystem, f.eks. kræves der indbetaling i en række år for at være berettiget til efterløn, omend indbetalingerne langt fra dækker udbetalingerne. Afkoblingen mellem rettigheder og bidrag til ordningerne nævnes sammen med de mange kommende pensionister (ældrebyrden) som årsag, når velfærdsordningerne omfattes som værende "under pres".
Se også
Eksterne henvisninger
- N. G. Bolwig: "Velfærdsbegrebet i den økonomiske teori siden 1920" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 102; 1964)
- Svend Marker-Larsen: "Sociale goder - En velfærdsteoretisk begrundelse for offentlige ydelser" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 107; 1969)
- Søren Flinch Midtgaard (anmeldelse af): "Nils Holtug, Klemens Kappel, Kasper Lippert-Rasmussen: Det retfærdige samfund. Om lighed som ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1997" (Politica, Bind 30; 1998)
- Axel Mossin: "Elementer af en strukturel fordelingsteori" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 114; 1976)
- Axel Mossin: "Velfærd og politiske perspektiver" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 117; 1979)
- Jørgen Søndergaard (anmeldelse af): Peter Rørmose Jensen med bidrag Anne Berit Hallam, Jens Hauch, Elisabeth Møllgaard og Ole Gravgård Petersen: "En velfærdsindikator for Danmark 1970-1990" København; Rockwool Fondens 1995 (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 133; 1995)
- John Vibe-Pedersen (anmeldelse af): "I. M.D. Little: A Critique of Welfare Economics (Second Edition, Oxford University Press 1957)" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 97; 1959)
- F. Zeuthen: "Professor Ross om politik og videnskab — samt lidt om nutidig, økonomisk velfærdsteori" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 92; 1954)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
