En vindmølle er en konstruktion, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Energien fra vindmøllerne blev tidligere brugt til f.eks. at male korn og pumpe vand, mens den i dag bruges til at producere elektricitet. Flere steder i verden, bl.a. i Danmark, forskes der i vindmølleteknologi i et forsøg på at udnytte vindens vedvarende energi, ligesom der flere steder er opsat vindmølleparker.
Vindmøllens historie
De første kendte vindmøller blev anvendt i Kina for 4000 år siden, og blev brugt til at pumpe vand til kunstige vandingssystemer. I Hellas anvendte man vindmøller for næsten 2000 år siden. Vindmøller vides at have eksisteret fra det 7. århundrede på højdedrag i Iran og Afghanistan, hvor de blev opstillet, hvor vinden kun blæste fra én retning, og de kunne ikke dreje vandret. Fold ud
Vindmøllerne kom til resten af Europa med korstogene først på 1100-tallet. I middelalderen begyndte man at bruge vindkraft. Vindmøllerne spillede også en stor rolle under tørlægningen og genvinding af land fra Nordsøen i dele af Holland.
Historisk har vindmøllen været en vigtig maskine, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn. Datidens møller modtog korn fra bonden og malede det til mel ved hjælp af den store møllesten; desuden var vindmøller vigtige ved dræning af lave områder.
Vindmøller har også haft en stor betydning for koloniseringen af Nordamerika De store jernbanenet man byggede krævede mange vandstationer til lokomotiverne, der forbrugte store mængder vand. Vandet skulle på de enkelte stationer pumpes op i vandtårne og til det brugte man mangevingede vindmøller.
Med inspiration fra vandmøller begynder vindmøller, der kan drejes vandret, at ses i Europa i det 12. århundrede. De første vindmøller i Danmark var stubmøllen, som nævnes på skrift omkring 1260. Stubmøllen var bygget af træ og stående på en fod således, at hele møllen kan drejes efter vindens retning. Senere kommer den hollandske mølle, hvor det kun er toppen der drejer. Den første hollændermølle kom til Danmark omkring 1620. I 1680erne blev der opført to oliemøller på Københavns volde. Fra omkring 1700 blev hollændermøllen opført som korn- og industrimøller overalt i Danmark. Ved de store inddæmningsprojekter i fra omkring 1850 opførtes pumpemøller, der via en vandsnegl løftede vandet
1680'erne fulgte et par oliemøller på Københavns Vold. Fra sidst i 1700-tallet bredte typen sig over hele landet som korn- og industrimøller.
I 1745 fik en engelsk smed Edmund Lee patent på krøjeværket, som er en lille vindmølle der sidder lodret, men på tværs bag på møllehatten, modsat de store vinger. Krøjeværket fungerer ved at den lille vindmølle drejer hatten til der ikke er vind til at dreje dem mere. Skifter vinden, vil de igen dreje de store vinger op mod vinden.
Ved de store inddæmningsprojekter i 1800-tallet opførtes pumpemøller, der via en vandsnegl løftede vandet. Et eksempel er den også i nutiden bevarede Vitsø pumpemølle fra 1836 i Vitsø Nor på Ærø. Den stråtækte hollandske vindmølle, regulerede med en Arkimedessnegl af egetræ vandstanden og det blev mulig at udnytte et større område til agerbrug.
Historiske vindmøller ses for eksempel på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby.
Dybbøl Mølle er nok den mest kendte historiske vindmølle i Danmark.
Andre historiske vindmøller der har overlevet er Uldum Mølle og Øksnebjerg Mølle. Danmarks ældste bevarede vindmølle er Bechs Mølle i Svaneke.
1828:
File:Moulin danois.jpg|Blåbæk Mølle er en hollandsk vindmølle fra 1828 i Hovby ved Fakse
File:Havnø vindmølle.jpg|Havnø Mølle (Visborg Sogn ved Hadsund) er en stråtækt hollandsk vindmølle opført i 1842
File:DK Fanoe Windmill01.JPG|Sønderho Mølle er en hollandsk vindmølle fra 1895 i Sønderho på Fanø
File:1907 Windrad Vallekilde.jpg|Vindmølle fra 1905 i Vallekilde
File:Dybbøl Mølle.1.jpg|Dybbøl Mølle er en hollandsk vindmølle opført 1936
File:Tuulimylly, Vejle, Tanska, 2.8.JPG|Vindmølle i Vejle fra 1890 - fungerede som mølle indtil 1960
File:Vindmølle.Tunøm.jpg|Vindmølle på Tunø
Fil:Tvindmøllen.jpg|Et moderne vindkraftværk
Fil:Valtu mõisa -Puraviku- tuuleveski.jpg|Hollændermølle i Estland
Se også
Noter
Eksterne henvisninger
- Mølle database Samling med 300+ danske vindmøller. (Not working on 1/1/2011)
- Dansk Mølle Forum Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand- og vindmøller.
- Danmarks ældste vindmølle
- Alt om vindmøller fra Nordisk Folke center
- Vindmølleindustrien
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.