WikiLeaks er stærkt afhængig af frivillige medarbejdere og gar tidligere beskrevet sine grundlæggere som en blanding af kinesiske systemkritikere, journalister, matematikere, og start-up virksomhedsteknikere fra USA, Taiwan, Europa, Australien og Sydafrika. Hjemmesiden blev oprindeligt lanceret som en bruger-redigerbart wiki (deraf navnet), men har gradvist bevæget sig i retning af en mere traditionel publikationmodel og accepterer ikke længere hverken brugere, kommentarer eller redigering. I juni 2009 havde webstedet mere end 1200 tilmeldte frivillige og startede et rådgivende organ bestående af Assange, dennes stedfortræder Jash Vora og syv andre mennesker, hvoraf nogle benægtede enhver forbindelse med organisationen.
Ifølge et interview fra januar 2010, så er WikiLeaks-holdet en gruppe bestående af fem mennesker, der arbejder på fuld tid, og omkring 800 mennesker, der arbejder lejlighedsvis, ingen af dem bliver lønnet. WikiLeaks har intet officiel hovedkvarter.
WikiLeaks hævdede i april 2010, at Facebook slettede deres fan side, som havde 30.000 fans. Men den 7. december 2010 var Facebook gruppe fan siden stadigt tilgængelig og var vokset med 100.000 fans dagligt siden 1. december, til mere end 1,6 millioner fans. Det var også den største vækst i denne ugen. Med hensyn til tilstedeværelsen af WikiLeaks på Facebook, virksomhedens DC-baserede leder Andrew Noyes af Public Policy Communications, har udtalt, ""Wikileaks Facebook side overtræder ikke vores indholds standarder vi har heller ikke stødt på noget materiale, der lægges på den side, der overtræder vores politik."
Finansiering
Wikileaks er en non-profit organisation, i vid udstrækning støttet af frivillige, og organisationen er afhængig af private donationer. Wikileaks vigtigste finansieringsmetoder omfatter konventionelle bankoverførsler og online betalingssystemer. Årlige udgifter er anslået til omkring 200.000 €, primært til servere og bureaukrati.
WikiLeaks advokater arbejder ofte professionel og billigt, og i nogle tilfælde er juridisk støtte blevet doneret af medieorganisationer som Associated Press, Los Angeles Times, og National Newspaper Publishers Association. WikiLeaks eneste indtægtskilde er donationer, men har overvejet andre muligheder, herunder en auktions model til at sælge tidlig adgang til dokumenter. I september 2011 begyndte Wikileaks auktioneringsordninger på Ebay til at rejse penge, og Assange fortalte et publikum på Sydney Festival af farlige ideer, at organisationen ikke vil kunne overleve uden en indtægt.
Flere banker og pengeoverførelses firmaer har spærret for WikiLeaks kontoer. Som en af de første steder valgte PayPal den 22. januar 2010 at suspenderede WikiLeaks "donation konto og indefrøs deres aktiver. WikiLeaks sagde, at dette var sket før, og blev gjort uden "nogen indlysende grund". Kontoen blev genoprettet den 25. januar 2010. Den 18. maj 2010 WikiLeaks meddelte, at dets hjemmeside og arkiv , var blevet back up på andre servere.
I 2010 modtog WikiLeaks € 635,772.73 i private PayPal donationer, minus € 30.000 i PayPal gebyrer, og € 695,925.46 i bankoverførsler. € 500,988.89 af det beløb, blev modtaget i december måned, primært som bankoverførsler inden PayPal betalingsstandsning 4. december. € 298,057.38 af den resterende del blev modtaget i april.
Juridiske status
Den juridiske status WikiLeaks er kompleks. Assange mener WikiLeaks skal yde en slags whistleblower beskyttelse af mellemmanden. I stedet for at lækker direkte til pressen, og frygte eksponering og gengældelse, kan informanter lække til WikiLeaks, som derefter giver lækager til pressen for dem.
WikiLeaks servere er placeret i hele Europa og er tilgængelige fra alle ucensureret webforbindelser. Gruppen har placeret sit hovedsæde i Sverige, fordi det har en af verdens stærkeste skjold love for at beskytte fortrolig kilde-journalist relationer. WikiLeaks har erklæret, at det beder ikke om nogen oplysninger som dem der aflever dokumenter. Men Assange brugte sin tale under Hack In The Box konference i Malaysia til at bede mængden af hackere og sikkerheds-eksperter til at hjælpe med at finde dokumenter til "Most Wanted Leaks of 2009"-liste.
Det amerikanske justitsministerium indledte en strafferetlige sag mod WikiLeaks og grundlæggeren Julian Assange kort efter læk af diplomatiske dokumenter begyndte. Kendt som Cable gate.
Læk
WikiLeaks offentliggjorde det første dokument i december 2006, en beslutning om at myrde embedsmænd underskrevet af Sheikh Hassan Dahir Aweys. I august 2007 offentliggjorde The Guardian en historie om korruption af familien til den tidligere kenyanske leder Daniel arap Moi baseret på oplysninger via WikiLeaks.
I november 2007 blev en kopi fra marts 2003 af Standard Operating Procedures for Camp Delta der beskriver protokollen i den amerikanske hær på Guantanamo Bay fangelejren frigivet. Dokumentet viste, at nogle fanger var gemt væk under besøg fra Den Internationale Komité for Røde Kors, noget, som det amerikanske militær tidligere gentagne gange havde afvist.
Det højreorienterede engelske parti British National Partys medlemsliste blev lækket på Wikileaks den 18. november 2008. Denne liste indeholdt navne, adresser, alder og andre oplysninger på omkring daværende og tidligere 13.500 medlemmer af BNP. Den 20. oktober 2009 blev BNP's medlemsliste fra april 2008 lækket. Den dækkede over 11.811 medlemmer.
Wikileaks har også offentligtgjort Bilderberggruppen's møderapporter fra årene 1955, 1956, 1957, 1958, 1960, 1962, 1963 og 1980.
Det er også blevet frigivet 570.000 aflytninger af personsøger beskeder, der sendes på dagen for terrorangrebene den 11. september.
I juli 2010 udsendte WikiLeaks 92.000 dokumenter vedrørende krigen i Afghanistan mellem 2004 og udgangen af 2009, kaldet Den afghanske krigsdagbog, til The Guardian, The New York Times og Der Spiegel. De dokumenter detaljerede enkelte hændelser, herunder friendly fire, og civile tab. I slutningen af juli, blev en 1,4 GB "forsikring fil" føjet til den afghanske krigsdagbogs side, hvis dekryptering detaljer ville blive frigivet, hvis WikiLeaks eller Assange blev skadet på nogen måde.
Fra Cable gate til nu
WikiLeaks opnåede betydelig medieomtale, da organisationen den 22. oktober 2010 offentliggjorde 400.000 militære rapporter fra Irakkrigen fra perioden 1/1 2004 - 31/12 2009. Kort efter, den 28. november 2010, påbegyndte WikiLeaks offentliggørelsen af 251.287 dokumenter udarbejdet af amerikanske ambassader, også kendt som Cable gate.
I januar 2011 blev oprøret i Tunisen forstærket efter at befolkningen blev kendt med korruptions mistanke imod præsident Zine el-Abidine Ben Ali og hans familie. Anklagerne om korruption blev lækket af Wikileaks i december 2010, det er blevet antydet at lækningen var direkte årsag til at landets præsident blev kastet på porten.
I april 2011 begyndte Wikileaks af offentliggøre 779 hemmelige filer om fangerne på Guantanamo Bay.
Henvisninger
Notater
Se også
- Anonymous
- Julian Assange
- WikiLeaks' offentliggørelse af korrespondance fra amerikanske ambassader
Eksterne
- Wikileaks hjemmeside
- VideoHQ
