Seneste billedserier:
Vejen til Nexus går gennem Egelunden i Jægerspris. Efter en kilometer asfalteret skovvej dukker institutionen for kriminelle unge op på toppen af en bakke omringet af træer og med udsigt over vandet. Det er her, Thomas, Ahmed, Baasim og Yazid bor. Nexus er en åben institution for kriminelle unge i alderen 16-18 år. Der er plads til 12, men i øjeblikket bor der kun fire. De unge kommer fra en lukket institution eller et fængsel, og på Nexus skal de bevise, at de kan administrere, at tremmerne er væk. Bliver de fristet til at begå kriminalitet, ryger de tilbage på en lukket afdeling.
Informations fotograf Sofie Amalie Klougart var på besøg på en af Danmarks åbne institutioner for kriminelle unge. Det kom der denne billedreportage ud af. Læs resten af historien her
Trine Søndergaards fotografiske output spænder vidt. Fra den dagbogsprægede dokumentarisme over det konceptuelle fotografi og til nyfortolkninger af de klassiske portræt- og landskabsgenrer.
Om der er tale om en søgen eller rastløshed i forhold til at afprøve mediets muligheder må stå åbent, men at Søndergaard forholder sig til disse - ret forskellige - fotografiske problemstillinger med overbevisende resultater er evident.
I første omgang (jeg har nemlig en skummel plan om at vende tilbage til Søndergaard senere på året) viser vi her et udvalg af fotografens monochrome portrætter - en billedserie, der også er samlet i denne bogudgivelse. Det er nedtonede, stemningsfulde og ret nordiske billeder, der også fungerer som en undersøgelse af portrættet som genre og formsprog.
Trine Søndergaard er uddannet på Fatamorgana. Hun har udstillet internationalt og i Danmark siden 1996 og har flere bogudgivelser bag sig. Hun er også en del af Gyldendals store fotografiske satsning i år, Danmark under forvandling, som udkommer til september. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren.
Det er ikke så lang tid siden Fotobloggen havde en serie billeder fra vandkanten, men selvom sommeren er slut, synes jeg godt vi lige kunne nå at få et glimt mere af livet ved poolside.
Franskfødte Karine Laval (f. 1971) har specialiseret sig i skildringer af fritidslivets miljøer. Hun fik sit gennembrud som fotograf med billedserien The Pool, som hun påbegyndte i 2002. Med serien Poolscapes er hun vendt tilbage til svømmepølen i en billedserie, som er mere fortættet, mere abstrakt. Der er et eller andet med måden Laval skildrer elementerne på - luftens temperatur, vandets kølige omslag. Det er meget enkelt, men også godt eksekveret. Vi viser billeder fra begge serier her.
Karine Laval er uddannet på Sorbonne og ASSAS Universitetet i Paris og hun udstiller internationalt. Galleriet her er lavet i samarbejdet med kunstneren.
Fotografisk Center er et af Københavns fotografiske åndehuller. I lokalerne i Amaliegade præsenteres året rundt dansk og international fotokunst af høj kvalitet. Centret har i mange år endvidere præsenteret yngre danske fotokunstnere med en årlig gruppeudstilling, og det er 11. gang dørene åbnes for Ung Dansk Fotografi.
Navnene som præsenteres i år er Albert Grøndahl, Absalon Kirkeby og Helene Koch. Det er tre meget forskellige fotokunstnere (og det er en god ting!) - fra Grøndahls sort/hvide drømmesekvenser, over Kirkebys mere konkrete fotografi, til Kochs billeder af et mennesketomt New York.
Udstillingen er bestemt et besøg værd. Den åbnede i går søndag 21. august og kører frem til 2. oktober. En lille forsmag kan ses her.
Trevor Paglen skaber billeder fra sikkerhedspolitikkens black world. Motiverne kredser omkring USA’s militære og efterretningsmæssige aktiviter - fra fangetransporter til militære forsøgsanlæg og overvågningssatellitters baner på himlen.
Paglens billeder er optaget ved autentiske militære sites, men der er ikke er tale om dokumentation i traditionel forstand - Paglen er ikke interesseret i journalistiske afsløringer. Det er i stedet et kunstnerisk ærinde som skal problematisere Amerikas enorme sikkerhedsapparat og de ekstreme metoder, der benyttes i forsvaret af demokratiet. Paglens fotografier, som i en vis forstand er landskabsbilleder, afslører en foruroligende geografi: det er landskaber vi ikke skal kende eksistensen af.
Spørgsmålet er, om man skal opfatte Paglen som politisk kunstner. Selv siger han, at han ikke er så interesseret i at forandre verden som I at undersøge forholdet mellem politiske beslutninger og facts on the ground. Under alle omstændigheder afdækker han emner, vi undertiden læser om i aviser, bøger og magasiner, men sjældent ser behandlet i samtidskunsten.
Paglens arbejde har bl.a. været udstillet på London Tate Modern og San Francisco Museum of Modern Art, og har været vist i New York Times, Newsweek, Aperture og Art Forum. Han har udgivet fire bøger. Den senste, Invisible (Amazon.com link), er netop udkommet. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren.
Vi tager lige en afstikker til streetart-kunstneren DAIS (hvis borgerlige navn er Mikkel Møller). Han skriver:
Dengang street-art stadig var nyt i Danmark, og vi kun var en gruppe på 5, som lavede det, havde jeg en naiv drøm om at det offentlige rum kunne blive helt fantastisk, hvis alle tog del i dets udseende. Jeg ville derfor demonstrere for folk, hvor lidt det egentlig krævede at skabe noget interessant. Derfor prøvede jeg om jeg kunne få noget visuelt interessant ud af et af verdens grimmeste matrialer; brunt tape. Jeg syntes det lykkedes ret godt. Så jeg fortsatte, og har i over 10 år, tapet genstande ind rundt omkring i verden.
På billederne ses værker fra: Los Angeles, New York, Villadecans, Uruguay, Trysil, Paris, Argentina, Stockholm og Portugal. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren og Jesse Jacob.
Designet MoonSpoon Saloon er blevet til som et samarbejde mellem designer Sara Sachs, kunstmaler Tal R, stylist Melanie Buchhave og fotograf Noam Griegst. De vil lave 99 styles i hver 99 udgaver, og når det er gjort, lukkes mærket igen. Informations fotograf Sofie Amalie Klougart var med bag kulisserne da MoonSpoon Saloon afholdte modeshow på Rådhuset i København. Sese…
Jeg arbejder med ar, hår og rynker. Arene som spor af livet, hår som tabu, rynker som tegn på tid. Overalt og hele tiden ser vi billeder af „perfekte“ og ekstremt homogene mennesker. Womanity er et projekt der viser flere lag af det at være menneske. Billederne fortæller en historie der bevæger sig mellem styrke/smerte, sexualitet/desperation, ydmygelse/intregritet og de spor livet sætter. Womanity er min egen søgen efter et sted hvor det ikke længere handler om grimt eller smukt. Et sted hvor der er plads til at være et helt menneske.
Således beskriver fotografen Kajsa Gullberg (f. 1977) sine billeder i serien Womanity, som tidligere på året var udstillet i New York. Gullbergs kornede og krasse sort/hvide fotos er ikke neutrale portrætter, de udtrykker også fotografens egen fortælling og subjektivitet. Det er en stil som kræver en veludviklet fornemmelse for egne og andres grænser for at lykkes. Det synes jeg det gør her.
Gullberg er født og opvokset i Göteborg, men har været bosat i København siden 1996. Hun er uddannet på Fatamorgana og Danmarks Designskole. Hun har udstillet i Danmark, Frankrig og USA og udgivet 2 fotobøger, senest Eye Catcher, en portrætserie fra Roskilde Festival. Galleriet her er lavet i samrbejde med fotografen.
Den tyske fotograf Julian Faulhaber (f. 1975) tilhører den unge generation af tyske kunstfotografer. Hans arbejde indskriver sig i en veletableret tradition i tysk samtidsfotografi, der bl.a. tæller navne som Thomas Demand og Andreas Gursky. Faulhaber er imidlertid et spændende bekendtskab i sin egen ret.
Hans serie LPDE (low density polyethylene) viser rum og objekter som flygtige og fejlfri overflader - blanke og glasagtige som termoplastik. Det er en verden som ligner arkitektens perfekt udformede modeller, men som ikke desto mindre er fotografier af en virkelig verden. Billederne er taget i tidsrummet mellem en bygning er færdiggjort og taget i brug.
Faulhaber er uddannet på Dortmund Universitet og har udstillet i Europa, USA og Asien. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren.
Badebyen Brighton ligger en time syd for London. Bohemer, homoseksuelle og studerende søger til den tilbagelænede men festlige by. Stranden og havnemolen tiltrækker hvert år 8 millioner turister, deriblandt Informations fotograf Kristine Kiilerich
Informations fotograf Sofie Amalie Klougart har tilbragt en dag i selskab med Dansk Folkeparti ved deres årlige sommergruppemøde i Hotel Vejle Fjord. Dagen bød blandt andet på møder, kurbad og et noget omdiskuteret forslag om at stoppe al ikke-vestlig tilgang til Danmark.
Her er et uddrag af dagen – set igennem Informations fotografs objektiv
Kina har i de sidste 17 dage været ramt af stærk olieforurening, som i skyggen af katastrofen i Den Mexicanske Golf er gået forholdsvist uset hen i de internationale medier.
Udslippet startede den 16. juli kl. 18.20 da en stor olierørledning pludselig eksploderede i Xingang-havnen i den nordøstkinesiske millionby Dalian. For at afværge yderligere eksplosioner i nærliggende tanke åbnede man efterfølgende for oliehanerne og ledte bevidst olien ud i havnebassinet.
Information bringer i samarbejde med Greenpeace et uddrag af billeder fra katastrofen i Dalian. Vi skal advare i mod stærke scener.
Normalt interesserer vi os ikke for sportsarenaer - vi fokuserer på udøverne og det tempofyldte spil. Men det er netop de fysiske rammer for sporten den britiske fotograf Elliott Wilcox undersøger i billedserien Courts. De mennesketomme racket-, tennis- og squashbaner bliver hos Wilcox til kompositorisk stramme, men også meget stoflige og farvemættede optagelser, hvor sporene efter spillet springer frem som detaljer: ridser og pletter på gulv og væg, mærker efter tusindvis af slag og boldberøringer.
Billedserien er hverken et abstrakt- eller et rent typologisk studium, men har ben i begge lejre. Jeg synes Courts fremstår som et særdeles helstøbt stykke arbejde — det skal blive spændende at følge fotografen i de kommende år.
Elliott Wilcox er uddannet på University of Wales og har udstillet i Storbritanien og internationalt siden 2008. Han har endvidere modtaget en række priser for unge talenter, herunder den fornemme IPA Lucie Award. Billederne er i øvrigt til salg og kan erhverves ved at kontakte fotografen.
Ingen ved præcist hvor mange, der i dag bor i Mumbai. De Forenede Nationer har i 2007 vurderet antallet af indbyggere til 19 millioner. Det er lidt mindre, end hvad der bor i Danmark, Norge og Sverige tilsammen - samlet på et område mindre end Bornholm. Det gør Mumbai til verdens tættest befolkede by.
Hver dag ankommer op mod 300 nye familier til byen i jagten på et bedre liv. Et liv, hvor et tag over hovedet, rent drikkevand og adgang til et toilet ikke er en ret, men et privilegium. Mere end halvdelen af indbyggerne bor i slum eller på gaden.
Mumbai; kaldet Maximum City og Drømmens By, er stedet hvor ekstremerne mødes. Verdens største slumbefolkning bor her dør om dør med nogle af verdens rigeste mennesker.
Reportage af Michael Bothager
Den franske fotograf Denis Darzacq er et spændende bekendtskab. Hans billeder af franske gadedansere, serien La Chute, vakte en del opmærksomhed fordi fotografen - helt uden brug af billedmanipulation - formåede at skildre kroppen på en genuin ny og dramatisk måde. Serien blev belønnet med den prestigefulde World Press Award i 2007.
Darzacqs serie Hyper, som vi viser her, bygger videre på disse ideer, men denne gang er det kulørfyldte supermarkeder, der danner baggrund for koreografien.
Kameraets evne til at ‘fryse et øjeblik’ fremhæves ofte som en del af fascinationskraften ved fotografier, men Darzacq går skridtet videre. Hvad er det for bevægelser, som er blevet frosset foran kameralinsen? Nogle af menneskerne på billederne ser fredfyldt svævende ud, andre er som kroppe, der er blevet kastet gennem luften med en voldsom kraft. Det er billeder som rummer mange fortolkningsmuligheder.
Denis Darzacq er uddannet på Ecole Nationale Supérieure des Arts Décoratifs. Han har arbejdet som fotograf på franske dagblade siden 1989, men ernærer sig i dag som kunstfotograf og udstiller internationalt. Galleriet er lavet i samarbejde med fotografen.