Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Sarah Pickering: Eksplosioner

Jeg er interesseret i den visuelle forførelse ved eksplosioner, men er også fascineret af de foruroligende aspekter af vores forhold til vold. På denne måde er eksplosioner en meget stærk metafor, der maner voldsomme billeder frem om frygt, magt, nydelse og det ukendte’ (Dazed & Confused, 2007)

Sådan siger den engelske fotograf Sarah Pickering om sin billedserie Explosions som er lavet i perioden 2004-05. Optagelserne er lavet på militært øvelsesterræn og forestiller sprængninger af forskellige granater, miner og bomber.

Pickerings fotografier, ensartede og registrerende som de er, ligner på mange måder noget man kunne forestille sig blive brugt i dokumentationsøjemed til pyroteknisk analyse. Men de fungerer på samme tid som en kommentar og en kritik af det moderne samfunds optagethed af våben og krig.

Pickering er uddannet fra Royal College of Art i London og har udstillet internationalt. En monografi fra forlaget Aperture er på trapperne (se/hør også dette interview med kunstneren fra Aperture Foundation). Galleriet her er lavet i samarbejde med fotografen.

  • Sarah Pickering: Artillery, 2005
  • Sarah Pickering: Electric Thunderflash, 2004
  • Sarah Pickering: Fire Burst, 2004
  • Sarah Pickering: Fuel Air Explosion, 2005
  • Sarah Pickering: Ground Burst No1, 2004
  • Sarah Pickering: Smoke Burst No1, 2004
  • Sarah Pickering: Landmine, 2005

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

BOOOM!

Sikke en flot serie. Det er også ganske interessant at se Sarah Pickerings andre serier. Det giver god mening konceptuelt og sætter en fin fokus på den statskontrollerede anvendelse af vold.

Helle Frøjk Knudsen Abonnent siger:

Synes ikke værkerne har noget særligt at byde på. Nogle af hendes andre serier er mere vellykkede.

Det er også at gå lidt for langt, at se billederne som en kommentar til “den statskontrollerede anvendelse af vold”. Kan godt se at billederne sikkert forestiller militære øvelser, men jeg synes bare ikke at billederne i sig selv er andet et dokument på, at der engang har fundet en række eksplosioner sted… og hvad så..

Et par af dem er måske ok, fordi der er en kontrast ml. eksplosionens voldsomhed og det almindelige fredelige landskab som baggrund. Men det udfoldes ikke tilstrækkeligt…